Artikel top billede

Undersøgelse: Hver femte danske virksomhed har ansat en CISO i det seneste år

It-sikkerheden står så højt på de danske virksomheders dagsordener, at mere end hver femte virksomhed har ansat en CISO inden for det seneste år, viser ny undersøgelse.

Mere end hver femte danske virksomhed har alene i det seneste år ansat en særlige it-sikkerhedschef, en CISO.

Det konkluderer PwC i selskabets nye såkaldte Cybercrime Survey med deltagelse af 251 virksomhedsledere, it-chefer og sikkerhedsspecialister.

Mens mange således på grund af it-sikkerhedsbekymringer vælger at ansætte deres egen CISO, er der udbredt bekymring over manglen på egnede it-sikkerhedsspecialister.

“Over halvdelen af de adspurgte respondenter er bekymrede for manglende adgang til kandidater med de rette sikkerhedskompetencer,” lyder det i rapporten.

Ifølge PwC er der dog sket et fald i antallet af virksomheder, der har været udsat for det, som PwC kalder for ‘en hændelse.’

“Undersøgelsen viser dog samtidig, at flere har haft øgede udgifter til udbedring og efterforskning af sikkerhedshændelser,” hedder det.

Undersøgelsen viser også, at angrebsformerne skifter. I de senere år har ransomware-angreb været meget udbredte, men dette ser nu ud til at skifte.

“Ransomware eller afpresning, der tidligere har været en af de hyppigst oplevede angrebstyper med hele 58 procent i 2017, har taget et markant dyk og har i 2018 ramt 24 procent, hvilket er et fald på hele 34 procentpoint,” lyder det fra PwC.

De mest udbredte angrebsformer er nu phishing, vira/orme samt CEO fraud.

“Angrebene bliver stadig mere avancerede, for eksempel ved at de kriminelle nu i højere grad vælger at stjæle identiteter frem for som tidligere at forfalske e-mails fra virksomhedens CEO,” lyder det.

Cybercrime Survey 2018 viser, at topledelsens manglende forståelse for cybertruslen fortsat er en bekymring blandt respondenterne.

Du finder hele undersøgelsen fra PwC her: Cybercrime Survey 2018

Læs også:

Danske it-sikkerhedschefer investerer i de forkerte teknologier og overser vigtige pointer: Derfor går det galt

Få nu trukket firmaets informations-sikkerhedsansvarlige ud af it-afdelingen: De skal ikke sidde og nørde med firewalls

Simcorps CISO ændrede beredskabsplan efter orkan og politisk krise: "Læringen fra begge situationer var, at vi godt kunne have håndteret det mere professionelt"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere