Artikel top billede

Tele-gigant sætter Huawei-udrulning på pause i hele Europa

Telekæmpen Vodafone sætter al udrulning af Huawei-udstyr i centrale dele af infrastrukturen på pause i hele Europa.

Telegiganten Vodafone trækker bremsen for al udrulning af 5G-netværksudstyr fra kineiske Huawei i de centrale dele af infrastrukturen i Europa, skriver BBC.

Vodafone vil først igen eventuelt sætte gang i udrulningen igen, når de vestlige lande har fundet en løsning på de sikkerheds-bekymringer, der har været rejst omkring Huaweis 5G-udstyr i den seneste tid.

Huawei har kategorisk afvist beskyldningerne, og der er da heller aldrig blevet ført konkret bevis for, at Huawei skulle spionere via netværksudstyret.

Det kan du læse mere om her: Spionage-anklager mod Huawei bunder i en stor magt-kamp med Kina om data: Hvem skal have retten til at overvåge og spionere mod dig?

Vodafones topchef, Nick Read, siger til BBC, at debatten er alt for simplificeret og forenklet.

Alligevel vælger Vodafone altså at stoppe udrulningen af 5G-udstyr fra Huawei.

“Vi har besluttet at sætte Huawei på pause i vores kernesystemer og engagere os i arbejdet med de forskellige myndigheder og regeringer og Huawei for at få afklaret situationen,” siger han.

Kernesystemerne omfatter al udstyr i datacentre samt alle de dele af infrastrukturen, som Vodafone anvender til at forbinde kunder med hinanden og internettet, som det hedder.

Nick Read tilføjer, at Huawei efter hans opfattelse er ‘meget åben og arbejder hårdt [for at få en afklaring, red].’

Afklaringen skal afdække præcist hvilket udstyr, som Vodadone vil kunne anvende, og hvilket udstyr der vil være lagt restriktioner af en eller anden ned over.

Huawei er en af verdens tre store leverandører af tele-infrastruktur. De øvrige to er Ericsson og Nokia.

I Europa sidder Huawei på omkring 35 procent af markedet.

Til BBC meddeler Huawei, at det gennem mange år har været strategisk partner med Vodafone, og at selskabet er ‘fokuseret på at understøtte Vodafones udrulning af 5G, hvoraf core udgør en lille del.’

Læs også:

Claus Hjort Frederiksen: Danmark kan ikke udelukke Huawei fra at levere 5G-netværk

Huawei lægges på is af et af Europas største telefirmaer efter spionrygter - al centralt udstyr skal fjernes

Kinesisk udsending til EU: Udelukkelse af Huawei kan få 'alvorlige konsekvenser' for 5G

Huawei truer med at trække sig ud af vesten: Vil flytte forretning til lande, hvor man føler sig velkommen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere