Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Gladsaxe Kommune ramt af datalæk to gange på få måneder: Har mistet data på borgere

Da Gladsaxe Kommune fornylig mistede en række pc med fortrolige oplysninger om borgerne, var det anden gang på få måneder, at kommunen lækkede data på grund af tab af pc'er. Første gang blev sikkerhedsbruddet holdt hemmeligt, skriver avis.

Da Gladsaxe Kommune i begyndelsen af december mistede fire bærbare computere med personlige oplysninger om borgerne ved et indbrud på rådhuset, var det anden gang i løbet af få måneder, at kommunen lækkede data.

Det skriver Politiken. Ifølge avisen begik Gladsaxe Kommune nemlig nøjagtigt samme fejl blot fire måneder tidligere, nemlig i slutningen af juli.

Dengang undlod kommunen at informere både byrådet og de berørte borgere, da sagen blev anmeldt til Datatilsynet, skriver avisen.

Det drejede sig i sommer om tyveriet af en pc indeholdende en liste over cirka 40 borgere med navn, cpr-numre, job, adresse og praktikophold.

It-sikkerhedsekspert Peter Kruse fra CSIS, siger til avisen, at han mener, at Gladsaxe Kommunes håndtering ‘er helt på månen.’

“Kommunen burde få røde ører over ikke at efterleve de almindelige sikkerhedsprincipper i den første sag. Men at man så derfra ikke skynder sig at sikre alt udstyr for at undgå gentagelser, ja det er ud over min fatteevne,” siger han.

Gladsaxe Kommune meddeler i en udsendt pressemeddelelse, som Computerworld har modtaget, at kommunen ‘tager datasikkerhed meget alvorligt.’

“Men vi kan ikke sikre os 100 procent mod tyveri. Og i en kommune med 7.000 medarbejdere sker der ind i mellem menneskelige fejl,” lyder det fra kommunen.

Gladsaxe Kommune meddeler desuden, at vurderingen i sommer var, at sagen var så lille, at der ikke var grundlag til at orientere borgmesteren.

“Om borgmesteren orienteres afgøres af karakteren, omfanget og mulige konsekvenser af den konkrete hændelse, og det vurderes fra gang til gang. Vi mener ikke, at hændelsen i juli, hvor en medarbejder mistede en computer i et offentligt transportmiddel med oplysninger om 40 borgere, havde et omfang, så borgmesteren skulle orienteres. Vi mener heller ikke den at gav anledning til at ændre på Gladsaxes Kommunes procedurer til håndtering af data,” meddeler Gladsaxe Kommune.

Kommunen meddeler desuden, at det efter tyveriet af de fire pc’er i december blev besluttet, at alle kommunens pc’er skal krypteres, og dette arbejde er nu næsten færdigt.

Læs også: Dansk kommune får stjålet computer med fortrolige oplysninger om 20.000 borgere




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere