Artikel top billede

Seneste læk levner ikke meget til fantasien: Her er Samsungs kommende S10 smartphone

Nyeste læk viser det hele frem: Samsungs kommende Galaxy S10 kollektion ser lovende ud

Det er snart ni år siden, at den første Samsung Galaxy S toptelefon blev til – men det er nu blevet tid til nummer 10 i rækken af Galaxy-telefoner.

Et kuld af Galaxy S10 telefoner får deres debut den 20. februar.

Knap en måned før offentliggørelsen, begynder det at pible med læk, om hvad Samsung har i sinde at markere sig med i deres nye stjernetelefoner. Seneste læk fra mediet AllAbout Samsung levner ikke meget til fantasien ved at vise, hvordan Galaxy S10 og en større Galaxy S10 Plus vil se ud. Det skriver the Verge.

På billederne ses det, der formentlig vil blive kaldt et ’Infinity-O’ display – et storlærred på enten 6,1” eller 6,4” i den større plusmodel, som fylder nærmest hele fronten på mobilen.

Den udskældte ’notch’, hakket øverst på displayet som Apples iPhone X var med til at gøre populær, er helt vraget her – i stedet lader Samsung frontkameraet få sig et kighul oppe i øverste højre hjørne.

Ud over skønhedspletten på displayet, vil Samsungs nye stjerner byde på en usynlig feature i form af en fingeraftrykslæser gemt under selve displayet. En feature som de kinesiske mobilproducneter Huawei og OnePlus har bragt til markedet i løbet af 2018.

Bagpå telefonen byder Samsung bogstavelig talt på en stribe kameraer. Her er hele tre kameramoduler og nogle enkelte sensorer samlet sammen på rad og række. Der vil sandsynligvis være både tele-, normal- og ultravidvinkeloptik at finde her – ligesom i efterårets Huawei-topmobil, Mate 20 Pro.

Læs også: Ugen i tech: Samsungs kommende S10-stjernemobil debuterer før tid / Nu vil Google og Amazon med dig på toilet / Fremtidens skærm samler man selv, og det er genialt / Elon Musks nye raket er ren 50’er sci-fi

Særlig software og et par overraskelser

Mens Samsung omsider synes at give årets S-kuld et nyt look, er der også nyheder at spore i selve softwaren, som udover at byde på et nyt, langt mere minimalistisk look også bør byde på den nyeste version af Android-styresystemet, Android 9 Pie.

Ydermere synes Samsung at slå et slag for kryptovalutaerne ved at inkludere en digital krypto-tegnebog ombord på mobilen, som kan lagre kryptovalutaer som Ethereum.

Nogle øvrige overraskelser er også på tapetet fra Samsung, som ifølge verserende rygter også vil benytte lanceringseventet 20. februar til at løfte sløret for en 5G-hypermobil med 6,7 tommer display og et seksdobbelt kamera ombord, mens selskabets foldbare smartphone-prototype vil vises yderlige frem.

Se også: Samsung slipper ny topprocessor løs – så meget kraftigere bliver forårets toptelefoner fra selskabet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren