Artikel top billede

Huawei lancerer smartur, som kun skal lades op en gang om måneden

Huaweis nye wearable, Huawei Watch GT, byder på hidtil uset driftstid for kategorien.

Har man et smartwatch på sig, skal man ikke begive sig alt for langt væk fra opladeren, his man ikke vil risikere at ryge i strømbekneb.

Mens førende smartwatches fra Apple og Samsung hidtil har talt deres driftstid i dage, er Huaweis nye satsning på området, Huawei Watch GT, klar til måle driftstid i uger.

Her lover selskabet mellem to og fire uger driftstid alt efter brug. Den lange driftstid kan forklares ved, at Huawei i denne ombæring har valgt at skrotte Android Wear styresystemet som var at finde i selskabets tidligere smartwatches.

Huawei Watch GT udkommer i to versioner: Classic edition og Sport Edition med enten et mere nedtonet look eller et mere sportspræget udseende.

Begge er prydet af en ramme i rustfrit stål og et 3,5 cm stort, rundt OLED-display med 454 pixels i bredden.

”Huawei Watch GT er en gamechanger for smartwatch-kategorien. Urets lange batterilevetid er et eksempel på, hvordan vi ved at koble vores indsigt i brugernes behov med ny teknologi og innovation kan skabe et produkt med et funktionelt og stilfuldt design. I sidste ende kan det gøre en forskel i hverdagen for dem, der bruger uret," siger Marie Dam Feldborg, Head of Marketing & Communication hos Huawei Danmark i en pressemeddelse.

Se også: Dommen over Apple Watch 4: Markedets bedste smartwatch - men priserne svinger mellem det høje og det urimelige

Skabt til sport

Ud over sin lange driftstid, byder Watch GT på både GPS, pulsmåler og en række analyseværktøjer til at optimere ens træningspas.

Med uret om håndleddet kan VO2Max og kalorieforbrug måles, mens der assisteres med skræddersyede træningsforløb, forslåede rekuperationstid og coaching i realtid.

Vejledende udsalgspris på Watch GT bliver 1.899 kroner med en salgsstart omkring slutningen af november.

Læs også: Test: Kinesisk mobilproducent skyder med skarpt med Huawei Mate 20 Pro – her er mere udstyr end i nogen anden smartphone




IT-JOB

Gorrissen Federspiel Advokatpartnerselskab

IT supporter
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere