Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Politianmeldt Uber-lignende tjeneste kører stadig i København / Vi arbejder mere - men vi skaber mindre værdi / Airbnb gør nu, som EU forlanger / EU: Facebook skal også rette ind efter EU’s forbrugerregler - nu

Morgen-briefing: Politianmeldt Uber-lignende tjeneste kører stadig i København / Vi arbejder mere - men vi skaber mindre værdi / Airbnb gør nu, som EU forlanger / EU: Facebook skal også rette ind efter EU’s forbrugerregler - nu / Ansigtsgenkendelse erstatter pas og flybilletter

Godmorgen fra Computerworld ... og velkommen til ugen sidste hurtige it-nyhedsoverblik.

Politianmeldt Uber-lignende tjeneste kører stadig i København

Urban Go - den politianmeldte kørselstjeneste, der ligner ulovlige Uber - fungerer fortsat i København, skriver Ritzau.

Urban Go efterforskes af Københavns Vestegns Politi for ulovlig taxikørsel. Ejeren af Urban Go fastholder, at foretagendet er en lovlig transporttjeneste, for passagererne transporteres altid sammen med en genstand.

Vi arbejder mere - men vi skaber mindre værdi

Danskerne og de danske virksomheder skaber mindre værdi pr. arbejdstime end tidligere. Siden første kvartal af 2015 har vi arbejdet 5,5 procent flere arbejdstimer, men bruttonationalproduktet er kun vokset med 4,9 procent i samme periode, skriver Børsen.

Tilmed viser de seneste tal fra andet kvartal af 2018, at den negative udvikling fortsætter. BNP voksede med 0,2 procent, mens antallet af arbejdstimer voksede med 0,3 procent.

Airbnb gør nu, som EU forlanger

Den amerikanske udlejningstjeneste Airbnb vil nu rette ind efter kritik fra EU og sørge for, at tjenesten inden udgangen af 2018 overholder EU’s forbrugerregler i alle de EU-lande, hvor tjenesten opererer, skriver Ritzau.

Det betyder blandt andet, at de viste priser fremover skal indeholde alle omkostninger inklusive rengøring og lignende. Desuden skal det være tydeligt, om udlejer er privat eller professionel. Det har betydning for, hvilke forbrugerregler der gælder, skriver Ritzau.

EU: Facebook skal også rette ind efter EU’s forbrugerregler - nu

Også Facebook er under pres fra EU for at overholde EU’s forbrugerregler. Og det går for langsomt med at komme i gang, mener forbrugerkommissær Vera Jurova.

"Vi har været i dialog med Facebook i næsten to år, og jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg er ved at blive utålmodig," sagde hun på et pressemøde i går ifølge Ritzau.

Hun hæfter sig især ved, at mange af de 380 millioner Facebook-brugere i EU ikke er klar over, at Facebook sælger data om brugerne til tredieparter. Det skal Facebook i højerer grad være ærlige om, mener hun.

Hvis ikke Facebook har rettet ind efter reglerne inden årets udgang, venter der sanktioner i medlemslandene.

Ansigtsgenkendelse erstatter pas og flybilletter

Amerikanske Delta Air Lines ersatter nu pas og billetter med teknologi til ansigtsgenkendelse i et forsøg i lufthavnen i Atlanta, USA. Det skriver Bloomberg.

Hvis det bliver en succes, vi Delta indføre det i andre lufthavne.

Ansigtsgenkendelse vil blive indført 15. oktober, og det vil fungere ved selvbetjenings-tjekind-maskiner, baggage-drop-skranker, sikkerhedstjek og tjek før boarding.

Delta forventer, at teknologien vil reducere boarding-tidsforbruget og give kortere passagerkøer, hvis ellers passagererne tager teknologien til sig.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere