Hvis man har taget sig tiden til at nyde nogle af de gigantiske spil-blockbustere som 2018 indtil videre har budt på, har man måske også fra tid til anden følt sig en smule overvældet. Produktionsværdierne er stadigt stigende i en sådanne grad at spil aldrig har været smukkere, samtidigt med at det efterhånden er ganske forventeligt at enhver titel der blot så meget som nævner en ”åben verden” også byder på hundredvis af timers spilletid.
Den slags ville det naturligvis være fjollet at brokke sig over, men ikke desto mindre kommer man engang i mellem til at savne nogle af klassikerne fra tiden hvor fotorealisme, komplekse kampsystemer og åbne verdner endnu ikke var en selvfølge, og hvor det i stedet var helt fint at lancere en fjollet oplevelse der mest af alt handlede om at have det sjovt.
På den måde føles Two Point Hospital som et kig tilbage i tiden, for på trods af at man bedes bestyre et af 15 forskellige hospitaler med hver deres udfordringer, er sygdommene løjerlige, problemerne sjove og tonen på alle tidspunkter hyggelig.
For de der synes den slags lyder genkendeligt og kan huske at have brugt tiden foran PC’en eller PlayStation-konsollen tilbage i 1997, vil det derfor heller ikke komme som en overraskelse at her er tale om en slags spirituel efterfølger til det herlige Theme Hospital.
Læs også: Spider-Man anmeldelse: Når tegneserien bliver spilbar
Det hele starter ud i et roligt tempo, hvor man vejledes af guide der hellere end gerne forklarer dig tingene to gange hvis noget skulle gå tabt undervejs. Problemerne er ligeledes i de små størrelser på dette tidspunkt, og derfor kan man roligt begynde at eksperimentere med hvordan et sådanne hospital bygges mest effektivt.
Placeringen af de forskellige faciliteter og tilgangen til dem, er et af de første steder man lærer at fokusere kræfterne og skulle dette glippe, skal de ansatte nok sørge for at gøre opmærksom på det – få ting er så skadelig for moralen på et hospital som for få snackmaskiner, manglende rekreationsrum og toiletter placeret i marathon-afstand fra hvor de skal bruges.
På samme tid kan man så også begynde at bruge lidt tid på hvem det egentligt er man ansætter, for personlighederne og kvalifikationerne mellem hvem der står til rådighed, samt hvad de selv mener om deres egen værdi, er virkeligt varierende.
At finde de rigtige personer til de forskellige jobs, er en af de opgaver der bør prioriteres højere og højere desto mere tid man bruger på hospitalerne, for elendig vejledning eller behandling vil også føre til mere utilfredshed blandt patienterne.
Det kan alt sammen lyde alvorligt, men humoren er heldigvis allestedsnærværende i Two Point Hospital. Eksempelvis kan det nævnes at føromtalte situation, med dårligt behandlede patienter kan resultere i at de hjemsøger dine hospitaler som spøgelser, hvilket betyder at du bør ansætte en person med baggrund som spøgelsesjæger.
Sygdommene, deres symptomer og behandlingen heraf, er på forunderlig vis et af de sjoveste elementer man støder på. Hvad siger du eksempelvis til sygdommen ”Mime Crisis” hvor patienten på alle tidspunkter synes at være fanget i en usynlig kasse? ”Heart Throb” er en ligeså frygtelig diagnose, hvor patienten simpelthen er for smuk til at omverdenen kan modstå denne, og derfor kræver en operation for at blive mindre attraktiv. Eller hvad med ”Mock Star” hvor patienterne klæder sig ud som Queen-forsangeren Freddie Mercury, men desværre ikke besidder hans sangtalenter?
Hver og en af de mange sygdomme er et lille højdepunkt, fordi de alle er snedigt tænkte og visuelt humoristisk repræsenterede, på en måde hvor det er svært ikke at grine hver gang de sniger sig ind på et af hospitalerne. Samtidigt er det sjovt at finde ud af hvordan de bedst behandles, inden de begynder at sprede sig.
Og det er netop kombinationen af humor og en velfungerende spilbarhed der gør at Two Point Hospital kan være virkelig svært at ligge fra sig, når man først er kommet i gang. Det hele er exceptionelt godt præsenteret og glimrende imødekommende, trods at der ikke er blevet sparet på dybden.
Hele pakken fungerer i Two Point Hospital og hvad der loves er præcist hvad man får. Hvis man derfor savner en humoristisk omgang hygge-strategi, hvor tempoet aldrig bliver for højt er her et sikkert køb.
Se også: Anmeldelse: Nintendo Labo