Artikel top billede

(Foto: Kombit/PR)

Kombit på trapperne med nyt udbud til halv milliard kroner

Efter at Kombit måtte annullere kæmpe-udbuddet om Serviceplatformen på grund af manglende interesse fra it-leverandørerne, forsøger Kombit nu at sparke liv i udbuddet igen. Her er datoen for udbuddet.

I april annullerede kommunernes it-selskab Kombit kæmpe-udbuddet om opgaven med at drifte den såkaldte Serviceplatform i de kommende 10 år.

Kæmpeudbuddet blev annulleret på grund af manglende interesse fra it-leverandørerne.

Kombit oplyste på daværende tidspunkt, at man nu ville justere udbuds-materialet i håbet om at kunne få flere it-leverandører på banen.

Det kan du læse mere om her: Kombit annullerer kæmpe-udbud til op mod en halv milliard kroner

Nu er der så kommet en forhåndsmeddelelse med det formål, at gøre alle potentielle leverandører opmærksomme på Kombits projekt og muligheden for at bidrage til processen.

I meddelelsen opgøres den foreløbig dato for offentliggørelse af udbudsbekendtgørelse til 20. juni 2018.

Inviterer leverandører til at bidrage til processen
Ønsket om at få flere leverandører til at vise interesse for udbuddet og byde på opgaven får nu Kombit til at invitere potentielle leverandører med i projektet, inden et nyt endeligt udbud bliver sendt på gaden.

"Kombit ønsker at gennemføre et genudbud af den fælleskommunale Serviceplatform. Kombit lægger derfor vægt på løbende – og inden for udbudsreglernes rammer – at inddrage potentielle tilbudsgiveres perspektiver i projektet via sparring omkring leverancen," står der blandt andet i forhåndsmeddelelsen.

Kombit har derudover valgt at offentliggøre en del af det kommende udbudsmateriale i form af fire bilag, herunder en kravspecifikation på 80 sider og en beskrivelse af ydelser og servicemål på 90 sider.

Kæmpe-udbud

Det oprindelige udbud opererede med en tidsramme på seks år plus option på op til fire gange et år, mens den anslående samlede værdi var 500 millioner kroner eksklusive moms.

Den anslåede værdi i forhåndsmeddelelsen er dog opgjort til 500 millioner USD - hvilket dog må antages at være en slåfejl.

Serviceplatformen anvendes til at samle og levere data fra forskellige fag- og kildesystemer til kommuner, it-selskaber, ATP Udbetaling Danmark og ligende til anvendelse i de kommunale fagsystemer. Serviceplatformen driftes i dag af aarhusianske Systematic, der har haft opgaven siden 2013.

Læs også: Kommunerne kommer til at score en milliard kroner om året på at bryde KMD's monopol: "Vi har fået den konkurrence, som vi ønskede os. Tallene taler for sig selv"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren