Artikel top billede

Løfter sløret på nyt site: Her kan du se og downloade alle de data, som Apple har på dig

Apple har oprettet et helt nyt privacy-website, hvor brugerne får let adgang til at downloade, slette og redigere i deres data.

For at imødekomme kravene i EU’s nye persondata-forordning, GDPR, har Apple nu lanceret et nyt privacy-site, der gør, at du på simpel vis får adgang til alle de data, som den amerikanske gigant har om dig.

Det skriver Apple-mediet 9to5mac.

På den nye side kan du blandt andet downloade data, der relaterer sig til din aktivitet i App Store, dine enheders købs- og support-historik og oplysninger om de data, som du gennem tiden har haft gemt på Apples iCloud.

Du skal dog være opmærksom på, at især filerne, der vedrører dine data i iCloud kan være ganske store og derfor vil tage lang tid at downloade.

Læs også: Apple rydder op i App Store: Fjerner apps der deler dine lokationsdata med tredjeparter

Få let adgang til at slette data

Den nye privacy-side giver dig desuden let adgang til at slette eller deaktivere din Apple-konto, og du får ligeledes adgang til at redigere i de data, som Apple opbevarer om dig.

En sletning betyder, at Apple permanent fjerner alle data om dig, mens en deaktivering betyder, at du lukker ned for alle dine Apple-relaterede tjenester, men Apple beholder dine data, og du vil således fortsat have muligheden for at genoprette din konto.

I første omgang er den nye side kun tilgængelig for borgere i Europa, men de nye privacy-muligheder vil i de kommende måneder også blive udrullet til borgere i resten af verden.

Apples privacy-side har adressen privacy.apple.com, og du skal logge ind med dit Apple-id for at få adgang til mulighederne.

Læs også: Facebook vil udrulle EU's skrappe GDPR-regler til alle Facebook-brugere i verden




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere