Dansk-pakistanere vil bygge offshore-bro

Et nyt netværk for it-folk af pakistansk oprindelse har som erklæret mål at gøre Pakistan til Danmarks foretrukne outsourcing-land. Samtidig vil de otte stiftere gerne være med til at ændre opfattelsen af pakistanere i Danmark, som i offentligheden ofte ses mere som en belastning end en ressource.

En række danske ledere i it-branchen, alle med pakistanske rødder, har dannet et forretningsforum med henblik på at fremme samhandelen mellem Danmark og Pakistan på it-området og samtidig være med til at skabe gode job for herboende landsmænd.

Initiativtager til dette forum er Zahid Abdullah, direktør i virksomheden Geopaq, en offshore-outsourcing virksomhed med en afdeling i Pakistans hovedstad, Islamabad.

Partner i virksomheden er IT-Factory-stifter Lars Munch Johansen.

Nemt at sælge ideen

- Det har været meget nemt at sælge ideen ind til dansk-pakistanere med it-baggrund, for de har alle sammen tænkt nogle tanker i de her baner. De fleste er bare ikke kommet så langt, siger Zahid Abdullah.

Blandt de stiftende medlemmer af netværket er blandt andre Tanveer Sharif fra virksomheden Jmobiles, Nadeem Riaz fra Zeloide, Mohammed Riaz fra IBM, Shahid Ayub fra 3DFacto og ejer af hardwareforhandleren Multimedia World, Sagib Hussain.

Ikke alle medlemmer står umiddelbart med konkrete planer inden for outsourcing, så Zahid Abdullah forventer, at gruppen vil forgrene sig, efterhånden som den vokser.

Det vil i givet fald skabe flere forretningsmuligheder inden for outsourcing til Pakistan.

Andre er mere fokuseret på at have et personligt netværk i it-branchen, hvor den kulturelle baggrund også kan spille ind.

- Indtil videre er vi tre virksomheder, der arbejder med offshore i Pakistan og som vil kunne gå sammen om at præsentere en samlet case for outsourcing til nogle kunder. Der er altid tryghed i volumen, siger Zahid Abdullah.

Ønsker politisk bevågenhed
Samtidig vil gruppen arbejde aktivt for, at der skabes politisk bevågenhed omkring mulighederne for samarbejde med Pakistan, der ifølge Zahid Abdullah oplever en rivende udvikling på it-området i disse år og er et oplagt alternativ til Indien som outsourcing-land.

Det skyldes ikke mindst den store gruppe af herboende pakistanere.

  • Pakistan dækker lidt over 800.000 kvadratkilometer (godt 20 gange Danmarks størrelse) og næsten 160 millioner indbyggere. Landet blev uafhængigt af Storbritannien i 1947. Senere blev en del løsrevet som landet Bangladesh.

    Pakistan er fortsat et meget fattigt land, hvor flere end hver tredje lever under den internationale fattigdomsgrænse. Regeringen har dog sat gang i store makroøkonomiske reformer siden 2000, som har ført til en fordobling af væksten. Næsten en fjerdedel af bruttonationalproduktet stammer fra landbruget, som står for næsten halvdelen af arbejdsstyrken.

    Pakistans eksport af software er endnu på omkring en beskeden milliard kroner om året, men tallet vokser med 20 procent om året. Industrien beskæftiger omkring 20.000 mennesker, og heraf vurderes 5.000 at være meget højtuddannede it-specialister.
    (Kilde: Pakistani Software Export Board/ CIA World Factbook)

  • Den nye netværksgruppe har etableret kontakt til det pakistanske råd for software eksport, som ledes af Aamir Matin.

    Han har i øvrigt selv en skandinavisk forbindelse, idet han i perioden 1985 til 1990 arbejdede for Norsk Data, som var en pioner inden for outsourcing af it-udvikling.

    - I mine øjne ligger potentialet ikke blot i traditionel softwareudvikling, men også i implementering af ERP-systemer og andre løsninger, hvor implementeringen forventes at tage lang tid. Eksempelvis kan SAP-installationer kan foretages af pakistanske virksomheder, der har international erfaring med den type projekter fra selskaber som Shell, siger Aamir Matin.

    Han er dog godt klar over, at et land, som i flere perioder har været præget af politiske uroligheder, skal give ekstra gode argumenter til kunder i lande langt væk. Men han mener først og fremmest, at det handler om, hvilke opgaver, man satser på.

    - Når man outsourcer back office-funktioner, er det ikke højrisikabelt, fordi de per definition ikke er forretningskritiske på minut-til-minut basis, siger Aamir Matin, som peger på, at en række globale virksomheder allerede har taget springet og lagt mere kritiske funktioner i Pakistan.

    Forretningsfolk med idealer

    Den danske netværksgruppe håber, at man allerede i år vil kunne inviterer Aamir Matin til Danmark for at mødes med politikere og repræsentanter for den danske it-industri og på den måde sætte gang i et styrket samarbejde.

    Zahid Abdullah mener, at der eksisterer alt for mange fordomme både om landet Pakistan som et område, der mest kan byde på politisk uro.

    Desuden er der fordomme om herboende pakistanere som en problemgruppe, der mere er en byrde end en ressource for det danske samfund.

    - I de 30 år, jeg har været her, er det blevet værre, og jeg har venner som er rejst tilbage til Pakistan for at arbejde der. Det er en indikator på, at der er noget galt, når man får hele sin uddannelse her og så vælger at rejse, siger den 38-årige Zahid Abdullah, som blandt andet mener, at mediebilledet af indvandrere er skævt.

    Zahid Abdullah har siden gymnasietiden lagt en væsentlig del af sin fritid i frivilligt foreningsarbejde, blandt andet i en studenterforening og en nødhjælpsorganisation, og det sociale aspekt er tænkt ind i den nye organisation.

    - Ultimativt kunne vi være med til at sikre gode praktikpladser for unge med pakistansk baggrund og på den måde være med til at løfte noget i det danske samfund. Samtidig kan vi signalere til nogle unge, at der er andre måder at være synlig på end guldkæder og en BMW, siger han.



    Dansk-pakistanere i it-branchen vil knytte stærkere bånd til Pakistan. Fra venstre initiativtager Zahid Abdullah, Shahid Ayub fra 3DFacto og Mohammed Riaz fra IBM (foto: Torben Klint).




    Brancheguiden
    Brancheguide logo
    Opdateres dagligt:
    Den største og
    mest komplette
    oversigt
    over danske
    it-virksomheder
    Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
    Ciklum ApS
    Offshore software- og systemudvikling.

    Nøgletal og mere info om virksomheden
    Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

    Kommende events
    Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

    Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

    03. december 2024 | Læs mere


    Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

    Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

    04. december 2024 | Læs mere


    Vejen til skyen

    Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

    04. december 2024 | Læs mere