Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.
Kunstig intelligens (AI) er gået fra at være science fiction til at være en meget virkelig virkelighed.
Det er ikke længere forbeholdt digitale kæmper som Apple, Google, Microsoft, Facebook og Amazon, for kunstig intelligens kommer til at påvirke alle virksomheder - ja, hele samfundet og os som individer. Og udviklingen går forbløffende hurtigt.
Inden for ti år regner Bank of America og Merrill Lynch med, at kunstig intelligens og robotter kommer til at sænke udgifterne i fremstillingsindustrien og i hospitalsvæsenet med mellem 14-33 billioner dollars, hvoraf de ni billioner dollars alene er i form af mindre personaleudgifter.
Så store vil forandringerne være på kun 10 år.
AI og automatisering vil slå hurtigt igennem og er allerede godt i gang med det. Vi vil se endnu mere disruption, og udviklingen sker eksponentielt.
Et godt eksempel på den hastige udvikling er Googles AlphaGo. Google forudså oprindelig, at det ville tage ti år, før et computerprogram kunne blive verdensmester i Go.
Det tog blot tre år, og derefter tog det blot 40 dage for en ny version af programmet at slå det originale program.
Centralt i et AI-baseret system er lagerkapaciteten. Hvor, hvordan og hvor hurtigt kan data hentes, og hvor hurtigt og præcist kan der udføres beregninger eller gives de svar, man ønsker.
Billedligt talt gælder det, at hvis data er den nye olie, er lagring det nye raffinaderi i det AI-baserede økosystem.
Det kan du læse om i denne artikel fra Siliconangle: If data is the new oil is storage the new refinery.
Datamængderne stiger fra terabytes til petabytes
Traditionelt har virksomheder haft nogle terabytes data at håndtere, men i takt med, at AI og automation slår igennem, skal vi til at vænne os til at tale om petabytes.
Dataene selv vil blive kategoriseret forskelligt afhængigt af, hvor raffineret de er. Den måde, vi i dag ser på og håndterer store mængder data, står over for en overvældende forandring.
En moderne bil genererer syv gigabyte data ved en halv times kørsel, mens selvkørende biler genererer 1 gigabyte i sekundet.
Datamængderne i disse økosystemer er også betydeligt større, end vi er vant til, og denne vækst i datamængder er allerede begyndt.
I den nye verden er analyser understøttet af kunstig intelligens, og data, som lagres i netværket, håndteres også af AI.
Den kunstige intelligens styrer og tilpasser trafikken til behovet, og fordi mængder og kompleksitet i transaktioner mange gange ikke kan forudsiges, bliver det software, der styrer, hvilke lagringsressourcer der skal bruges og hvordan.
Hele storage-miljøet bliver som en organisme, der både kan skaleres op og ned.
Følg udviklingen
Udviklingen går hurtigt og kan nemt føles så uoverkommelig, at man ikke ved, hvor man skal begynde.
Mit råd er at begynde et eller andet sted, følge udviklingen og ikke være bange for at tænke nyt, når det handler om, hvordan man som virksomhed skal håndtere lagring i de kommende år.
Sørg for at investere i løsninger, der kan udbygges i takt med de stigende datamænger og tænk fremfor alt i hurtigheden og intelligensen i softwaren. Sådan er virkeligheden i dag.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.