Microsoft patenterer netværk af kød og blod

Kobberkabler og radiobølger kan erstattes af kød og blod, hvis det står til Microsoft. Selskabet har netop fået godkendt et amerikansk patent på at bruge menneskekroppen til at overføre strøm og data.

Electric boogie står måske over for endnu en renæssance. I hvert fald har Microsoft sat stikket i for en teknologi, der kan gøre brugerne helt elektriske.

Microsoft har i denne uge opnået et amerikansk patent på en metode til at anvende menneskekroppen til at overføre strøm og data.

Kroppen har nemlig en udmærket evne til at lede elektricitet. Derfor kan patentet anvendes til at forsyne flere enheder monteret på kroppen med strøm fra en enkelt kilde.

Armsbåndsure i netværk

I sin beskrivelse af patentet foreslår Microsoft at forbinde armbåndsure, høreapparater og lommecomputere i et netværk ved hjælp af kroppen.

På den måde kan enhederne for eksempel deles om en enkelt højttaler, som klarer lyden fra alle de forbundne enheder. Det betyder, at der kan spares plads i hver enhed.

Ved at bruge kroppen i stedet for trådløs netværksteknologi som eksempelvis Bluetooth skal der bruges mindre strøm for at overføre data mellem enhederne. Det betyder, at der kan spares på både vægt og strømforbrug, skriver Microsoft i patentbeskrivelsen.

Idéen om at bruge menneskekroppens elektriske evner til dataoverførsler eller sågar lagring er ikke ny, men endnu er der ingen, som har omdannet idéen til forbrugerelektronik.

- Tænk på, at de her ting hele tiden skal være i kontakt med huden. Jeg tror, det her er en af de teknologier, som er spændende, men upraktiske i det lange løb. Måske er det brugbart til medicinsk udstyr, siger analytiker Ken Dulaney fra Gartner.

Microsoft bekræfter, at softwaregiganten har fået godkendt patentet, men vil ikke kommentere, om det har konkrete produktplaner.

Relevant link

U.S. Patent No. 6,754,472




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere