Artikel top billede

Microsofts futuristiske HoloLens-headset kommer til Danmark

HoloLens-headsettet kommer til Danmark til december. Lige så avanceret headsettet er, lige så høj bliver prisen.

Microsofts avancerede augmented reality-headset, HoloLens, kommer til Danmark fra den 1. december.

HoloLens er en selvstændig computer bygget ind i et headset, som via sit gennemsigtige visir kan vise virtuelle hologrammer, der svæver i den virkelige verden.

Headsettet måler dine omgivelser via en række af kameraer og infrarøde sensorer, og HoloLens kræver ikke en forbindelse til en computer for at fungere. Det ér en selvstændig computer med tilhørende HPU: Holographic Processing Unit - den første af sin slags. 

De nuværende udgaver af HoloLens blev i første omgang kun solgt i udvalgte lande heriblandt USA og England. Nu åbnes der så op for salget til 29 lande i Europa, heriblandt Danmark, Sverige og Norge.

Headsettet fik en surprice-launch tilbage i 2015. Trods sin udvikler-status er headsettet primært rettet mod virksomheder, der blandt andet kan bruge headsettet til visualisering af produkter eller projekter.

Grundfos og Rambøll bruger allerede HoloLens
I Danmark har Grundfos og Rambøll taget HoloLens i brug med hjælp fra partnervirksomheden Unity Studios, som har hentet produktet hjem fra udlandet.

Unity Studios oplever en stigende efterspørgsel efter Microsoft HoloLens fra store industrivirksomheder i Danmark.

”Vi er i dialog med flere store industrivirksomheder i Danmark, som ser stor værdi i at anvende Microsoft HoloLens til at datavisualisere større projekter og skabe overblik. Tænk eksempelvis at fremvise en prototype til forskellige interessenter på et tidligt stadie i et byggeprojekt eller under udvikling af et nyt produkt. Det kan optimere processor, spare ressourcer og skabe gennemsigtighed, og stort set alle større produktionsvirksomheder bliver overrasket, hver gang de prøver Microsoft HoloLens,” siger Mads Troelsgaard, CEO, Unity Studios i en pressemeddelelse fra Microsoft. 

Microsoft har oprettet HoloLens Partner Program for de bedst kvalificerede udviklere og partnere, som hjælper virksomheder med at udvikle forretningen gennem Mixed Reality-brillerne. Første medlem i Danmark er Unity Studios, og forventningen er flere nye partnervirksomheder den kommende tid.

Vild pris

HoloLens kommer i to udgaver: En developer-version med en "Clicker-fjernbetjening" til 24.899 kroner og en "Commercial Edition" med Clicker-fjernbetjening til den nette sum af 41.499 kroner.

Du kan herunder se en video, hvor Computerworld afprøver HoloLens, ligesom du kan se en video, hvor vi taler med tech-evangelisten Thomas Poppelgaard om, hvad man kan bruge HoloLens til.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere