Fredagens aviser om it

Styrket Tiscali står til tæsk. Bendtsen lægger låg på telestrid. Forældre bør engagere sig i computerspil. Offentlige myndigheder svigter erhvervsportal. Nederlag for netbaseret undervisning.

Styrket Tiscali står til tæsk

Fortidens synder bliver ved med at dukke op og plage internetudbyderen Tiscali i Danmark. Selskabet vil efter måneders oprydning træde på markedsføringsspeederen efter sommeren. Problemet er bare, at Teleankenævnet samtidig vil udsende en statistik, som vil ose af utilfredshed med Tiscali. Dermed risikerer selskabet endnu engang at stå til tæsk i medierne - også selv om mange klagesager faktisk er af ældre dato. "Det bliver en udfordring", siger administrerende direktør Serge Lupas. (Børsen)

Bendtsen lægger låg på telestrid

Økonomi- og Erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) forsøger nu at lægge låg på stridighederne mellem embedsmændene i sit eget og videnskabsminister Helge Sanders (V) ministerier. Det gør han ved at kalde uenigheden for en misforståelse og understrege, at den offentliggjorte konkurrenceredegørelse ikke er et angreb på det telepolitiske forlig fra sidste år. (Børsen)

Forældre bør engagere sig i computerspil

Mange børn bruger næsten al deres fritid på computerspil. Medierådet for Børn og Unge vil nu hjælpe forældre til massivt computerspillende børn. Det sker med nyt materiale, som skal sætte gang i en dybdegående debat om børns brug af computerspil. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Offentlige myndigheder svigter erhvervsportal

De offentlige myndigheder udvikler ikke tilstrækkeligt med attraktive digitale løsninger, som kan spare tid og penge for brugerne. Det er erhvervsportalen Virk.dk's største problem, konkluderer en ny rapport, der er bestilt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Styrelsen, der har ansvaret for portalen erkender problemet og er klar til at sætte fart på udviklingen. "Der skal lave en handlingsplan for hver enkelt myndighed. Senest ved udgangen af 2005 skal alle eksisterende tjenester fra de statslige myndigheder være tilgængelige," siger vicedirektør Betina Hagerup fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. (Erhvervsbladet).

Nederlag for netbaseret undervisning

Kursister kræver nærhed. Derfor dropper IMS Learning, der er en af de største udbydere af e-læringskurser, nu den klassiske e-læring, hvor kursisterne tager hele kurset på pc. Direktør Søren Sander fra IMS mener, at branchen har set alt for sort-hvidt på e-læring og betragtet det som en unik metode. "Men det er blot et værktøj. Man taler jo heller ikke om blyant-læring og bog-læring", siger Søren Sander. (Politiken)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere