Artikel top billede

Er du fanget i Google og Symantecs certifikat-slagsmål? Her er det gratis alternativ

Google stoler ikke længere på sikkerhedscertifikater fra Symantec og fjerner godkendelsen af dem. Men et gratis alternativ kan hjælpe de mange it-ansvarlige, der nu skal ud og finde nye certifikater til deres hjemmesider.

Hvis du bruger et sikkerhedscertifikat fra Symantec til dine domæner, så bliver dine hjemmesider snart sværere at finde på internettet og markeret som usikre i verdens mest populære internet-browser.

Google godkender nemlig ikke længere certifikater udstedt af Symantec, og derfor skal website-ansvarlige ud og finde nye certifikater, hvis de ikke vil stemples som usikre på internettet.

Det kan du læse mere om her: Google fjerner godkendelse af udbredte sikkerheds-certifikater i Chrome - rammer millioner af websites

Men der findes et gratis alternativ til Symantec, som kan levere den eftertragtede grønne hængelås ved siden af dit domænenavn.

Let´s Encrypt er en non-profit-løsning finansieret af blandt andet Mozilla, Google, Cisco og Facebook, og fordi organisationen har automatiseret stort set hele processen, kan den udstede pki-certifikater på få minutter.

I dag udsteder Let´s Encrypt kun standard domæne-validerede certifikater, men fra januar 2018 udsteder organisationen også de såkaldte Wildcard-certifikater, der også kan benyttes på underdomæner.

Det er ligegyldigt for almindelige hjemmesider, men sites med mange underdomæner slipper for at skulle have flere forskellige certifikater.

Krypter, eller bliv usynlig

Cirka hvert tredje sikkerhedscertifikat på internettet er udstedt af Symantec, men Google vil i løbet af det næste år fjerne godkendelsen fra alle Symantec-certifikater udstedt før 1.juni 2016.

Og de hjemmesider, der ikke skaffer nye certifikater inden, får store problemer.

Google har gennem flere år brugt sin position som de facto-gatekeeper til internettet til at udbrede kryptering, og Chrome-browseren, der er verdens suverænt mest udbredte, vil markere sider uden certifikat som ”non-secure”.

Google rangerer desuden systematisk hjemmesider uden certifikater lavere i søgeresultater, og derfor bliver man så godt som usynlig på internettet, hvis man ikke har et nyt certifikat på plads.

Cirka 58 procent af internettets hjemmesider bruger i dag HTTPS.

Læs også: Google truer med at opsige godkendelse af en tredjedel af internettets SSL-certifikater: Har helt mistet tilliden til giganten Symantec




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere