Artikel top billede

Nu er dommen faldet: Kritik på Trustpilot koster utilfreds dansk kunde 30.000 kroner

Jens Høgni Højgaard er blevet trukket i retten for at skrive kritisk om en inkassovirksomhed på Trustpilot. Nu er der faldet dom i sagen.

30.000 kroner.

Så meget har kritiske kommentarer om et inkassofirma på TrustPilot kostet hvidevare-reparatøren Jens Høgni Højgaard.

For ifølge Ekstra Bladet har retten i Glostrup netop afgjort, at Jens Høgni Højgaard overtrådte inkassofirmaet HornskovVindbergs forretningsbetingelser, da han han i to tilfælde skrev negative kommentarer om virksomheden på Truspilot. 

Klagede på Trustpilot

Sagen, som Computerworld afdækkede sidste år, tog sin begyndelse, da Jens Høgni Højgaards firma, Din Hvidevare Reparatør, for lidt over to år siden indgik en aftale med inkassofirmaet HornskovVindberg.

Læs også: Jens Højgaard skrev negativ anmeldelse på Trustpilot - nu er han blevet sagsøgt for 11.419 kroner

VVS-manden var efterfølgende ikke tilfreds med den ydelse, som han fik leveret, og klagede derfor i to tilfælde over HornskovVindberg på Trustpilot.

I aftalen med inkassofirmaet er der dog en skrap tavshedsklausul, der betyder, at han ikke må fremsætte negative offentlige omtaler af HornskovVindberg.

Hvis tavshedsklausulen brydes, kan det resultere i dagbøder på 5.000 kroner indtil kritikken igen er fjernet fra internettet.

Sag om ytringsfrihed

"Dette her er jo en sag om ytringsfrihed, som vi er sikret i grundloven. Sagen kan risikere at koste mig 40.000 kroner i sagsomkostninger, og det er jo ikke ligefrem, fordi jeg svømmer i penge," sagde Jens Høgni Højgaard til Computerworld sidste år. 

Jens Høgni Højgaaard fjernede dog i begge tilfælde kritikken igen efter to dage på grund af de store bøder. Men de samlede omkostninger er nu ifølge Ekstra Bladet løbet op i mere end 30.000 kroner.

Her kan du se, hvordan HornskovVindberg argumenterer for sin sag: Forlanger 11.419 kroner efter dårlig Trustpilot-anmeldelse: Vi beskytter os mod afpresning

Læs også: Jens sagsøges for negativ TrustPilot-anmeldelse: Men kan kritiske anmeldelser ties ihjel på nettet? Her er de tre vigtigste pointer 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere