Generalprøve på vigtig Windows-opdatering

Microsofts måske vigtigste opdatering af styresystemet Windows XP nærmer sig med stormskridt. Selskabet har netop udsendt den sidste beta-udgave af Service Pack 2 til Windows XP. Den er blevet nogle uger forsinket, og det er derfor usikkert, om Microsoft når sit eget mål om at frigive opgraderingen i juli.

Microsoft har udsendt den anden og ifølge selskabet forhåbentligt sidste beta-udgave af Service Pack 2 til Windows XP, skriver nyhedstjenesten Cnet.

Dermed går Service Pack 2 ind i den afsluttende testfase.

Service Pack 2 til Windows XP er den seneste store opgradering til Microsofts styresystem, og den ventes klar i en endelig udgave i løbet af sommeren.

Uger forsinket
Den nye beta-version er ifølge Cnet blevet nogle uger forsinket på grund af kompatibilitetsproblemer. Dermed ser det ud til, at Microsoft ikke kommer til at overholde sin tidsplan. Ifølge den skulle Service Pack 2 have været klar i juli.

Service Pack 2 til Windows XP kommer først og fremmest til at indeholde en række grundlæggende ændringer i sikkerheden.

Den indbyggede firewall kommer i en ny udgave og vil nu være slået til som standard. Der kommer samtidig til at være strengere standardindstillinger for sikkerheden i webbrowseren Internet Explorer.

Det betyder også, at der nu som standard vil være blokeret for pop-up-reklamer.

Mens den engelske udgave tidligst kommer en gang i slutningen af juli, så vil der derefter gå yderligere to til tre uger, før den danske udgave af Service Pack til Windows XP er klar.

Opgraderingen er gratis for alle, der har en gyldig licens til Windows XP, men man skal være forberedt på at downloade omkring en kvart gigabyte for at hente opdateringen.

Den nyeste beta-version af den danske Service Pack 2 til Windows XP fylder således 258 megabyte.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere