Artikel top billede

(Foto: Phil Pell/iStockphoto)

Dansk it-firma debuterer på børsen - har 1.100 investorer på plads

Danske Conferize er nu klar til debut på Nasdaq First North i København. 1.100 investorer er allerede på plads.

Børsnoteringen har været lidt forsinket, men nu får danske Conferize debut på Nasdaq First North i København.

It-firmaet meddeler, at det noteres på Nasdaq First North i København, og at det sker med støtte fra over 1.100 danskere.

"Der blev tegnet i alt 3.594.331 stk. nye aktier med et samlet bruttoprovenu på DKK 28.754.648," skriver Conferize i en pressemeddelelse.

"Med den succesfulde gennemførsel af børsnoteringen har selskabet endegyldigt brudt den danske børstørke og bevist, at vækst- og iværksættervirksomheder kan rejse kapital til langsigtet udvikling og værdiskabelse - inden for landets grænser," lyder det også.

Conferize udvikler løsninger til eventindustrien i form af en cloud-baseret social platform, der forbinder deltagere, talere og arrangører med hinanden.

"Provenuet på DKK 28.754.648 giver Conferize det nødvendige kapitalgrundlag til næste skridt i videreudviklingen og den globale markedsføring af platformen - ikke mindst for at sikre markant vækst i den internationale brugermasse," skriver selskabet.

Første handelsdag fredag

Samtidig udtaler Conferize-stifter og CEO, Martin Ferro-Thomsen:

"Vi er både meget ydmyge og stolte over den brede opbakning, vi har fået."

"Conferize er et komplekst pionérprojekt med en nyskabende teknologi og en banebrydende forretningsmodel - og at så mange danskere har mod på at bakke op om os, bekræfter, at der findes et stort innovations-drive og en stærk optimisme i befolkningen."

"Det er utroligt opløftende. Nu gælder det om at vise, at vi fortjener den tillid, danskerne har vist os."

Første handelsdag for de såkaldte midlertidige købsbeviser på Nasdaq First North i København bliver fredag den 23. juni 2017 - og det løber så frem til den 27. juni 2017.

"Første handelsdag for aktierne på Nasdaq First North København i den permanente ISIN-kode forventes at være den 28. juni 2017," skriver Conferize.

Conferize var egentlig også på vej mod en børsnotering i fjor, men dengang blev planerne pludselig afblæst på grund af strategiske overvejelser, som det dengang hed.

Læs også:

Dansk it-startup klar til at hente millioner børsen: Gør klar til international storoffensiv




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere