Tele2 indfører tvungen spam- og virusfilter

Tele2 bliver den første danske internetudbyder, som indfører et obligatorisk spam- og virusfilter for alle kunder. Fra august vil filteret scanne mails for i alt 550.000 e-mailkonti. Alle kunder bliver omfattet af filteret, som til gengæld ikke kommer til at koste ekstra.

Samtlige internetkunder hos Tele2 vil fra august få filtreret deres e-mail for spam og virus. Dermed bliver Tele2 den første danske internetudbyder, som indfører et obligatorisk filter for alle kunder.

- Vi håber, vi kan fange 90 procent, så det sidste forsvar vil fortsat ligge hos kunderne, som altså stadig selv har et ansvar, siger markedsdirektør Thomas Nistrup fra Tele2.

Stort set alle danske internetudbydere har gennem en frivillig aftale forpligtet sig til at tilbyde kunderne passende sikkerhedsprodukter. Tele2 er imidlertid den første udbyder, som gør det til en obligatorisk del af internetabonnementet.

Indføres til august

Filteret bliver indført i august for alle de omkring 550.000 e-mailkonti, som Tele2-kunderne har i alt.

For få uger siden krævede flere af Folketingets partier netop, at internetudbyder tog mere ansvar for at sikre borgerne mod virus. Det kunne ske ved, at internetudbyderne scannede og filtrerede kundernes e-mail for virus.

Videnskabsminister Helge Sander har ligeledes været på banen i debatten, om end han i første omgang har overladt det til internetudbyderne at finde en frivillig løsning.

- Det er en direkte opfølgning på Helge Sanders opfordring. Det er gratis, fordi det var den løsning, man i Folketinget ønskede, siger Thomas Nistrup.

Den tekniske løsning er udviklet internt i den nordiske Tele2-koncern og det kommer ifølge Tele2 ikke til at koste kunderne ekstra.

- Vi har valgt, at det skal være gratis, fordi vi har kunnet se på debatten, at folk vælger det fra, hvis de skal betale. Det skal være gratis, hvis det skal være effektivt, siger Thomas Nistrup.

Kan ikke melde fra

Tele2-kunderne bliver orienteret om det obligatoriske filter i næste uge, men det bliver ikke muligt at fravælge filteret.

- Folk kan ikke melde fra. Så må de finde en anden udbyder, siger Thomas Nistrup.

Han understreger, at filteret ikke krænker hverken privatlivets fred eller brevhemmeligheden. Derfor kan han ikke se nogen grund til, hvorfor nogen kunder skulle have noget imod filteret.

Det er naturligvis også kun den indgående post, som ligger på Tele2's postservere, som bliver scannet. Webmail eller mails, der ligger hos for eksempel et webhotel, kan ikke scannes af Tele2's filter.

Filtrene kan heller ikke stoppe orme, som spreder sig direkte over netværket og ikke gennem mails. Derfor bør kunderne stadig installere en firewall, understreger Thomas Nistrup.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere