Udenfor togkupéens vindue glider det danske landskab forbi med sine gule rapsmarker i fuld flor og Storebæltsbroens mægtige pyloner. Kunne man tænke sig en flottere udsigt til fra sit kontor?
Næppe, men i mere end ti år har det rullende kontor haft svært ved at fastholde en stabil forbindelse til det trådløse internet, og dermed er betegnelsen kontor måske ikke helt rammende.
Sidste år afsatte regeringen 100 millioner kroner til at forbedre togpassagernes mulighed for at komme på nettet i toget.
Banedanmark skal forbedre sit mastenetværk, teleselskaberne skal sætte antenner op i de nye master, og endelig skal DSB stå for at installere signalforstærkere i togene og etablere en såkaldt multioperatør WiFi-løsning.
Den opgave lægger DSB nu i udbud. Det viser udbudsmateriale fra EU's udbudsdatabase.
Simpel opgave
Opgaven, der skal bydes ind på, virker simpel: DSB ønsker en leverandør af et WiFi-system til landets toge, der kan sikre en stabil WiFi-forbindelse til passagererne, der gør det muligt at arbejde via internettet, mens man kører i tog.
Læs mere om DSB's udbud her: Kæmpe app-projekt hos DSB til 186 millioner kroner forsinket i foreløbigt fem måneder
"DSB har indgået en aftale med netværksejerne. Wi-Fi udbuddet er et af tre ben i den samlede løsning omkring "Internet i tog," siger Allan Sørensen, der er it-programchef hos DSB, til Computerworld.
"Det skal ses i relation til togfonden og i relation til målsætningen om at gøre det muligt for passagerne at ændre rejsetid til arbejdstid ved at toget kan tilbyde en funktionel arbejdsplads."
Systemet skal virke i så godt som alle tog, og det bliver i følge Computerworlds oplysninger gratis for passagererne at komme på nettet.
Gammel traver
At passagererne skal kunne komme på nettet er ikke en dyb tallerken, der er drejet på de danske statsbaners kontorer hen over bededagsferien.
Allerede tilbage i 2005 proklamerede DSB, at man ville indføre trådløst internet for rejsende på første klasse med intention om senere at gøre denne service tilgængelig for alle togets passagerer.
Efterfølgende har dårlige systemer knust uendelige mængder af passagerers drømme om med DSB's hjælp at få tiden til og fra arbejde eller møder til at være andet end offline-spildtid.
DSB har løbende måtte gå til bekendelse og beklage overfor passagerne, at de ikke som lovet har kunne få forbindelse til internettet.
»Der er simpelthen strækninger, hvor du ikke kan komme på. Det betyder, at man hverken kan bruge sin egen dataforbindelse eller tale i telefon. Det er et samarbejde mellem netværksoperatørerne og os, der skal løse det problem," sagde DSB til ing.dk i 2012.
I 2014 var den så gal igen med forbindelsen i togene. Passagerne var blevet lovet gratis og fungerende net, men det blev ikke til noget.
"Vi har stillet kunderne noget i udsigt, som vi ikke har kunnet holde, og jeg kan godt forstå utilfredsheden, men vi arbejder på det," lød det fra DSB til MX.dk.
Læs mere om DSB's problemer slagsmål med kunderne her: DSB-kunder raser over ny tvungen app-opdatering: "Nu er mit 20-zoners kort væk. Fed opdatering"
Millioner på vej
Fra politisk side har man længe været klar over, at adgangen til internettet i landets toge har været mildt sagt udfordret.
Derfor satte daværende transport-, bygnings - og boligminister Hans Christian Schmidt (V) da også sidste år 100 millioner kroner af til en indsats, der skal gøre det muligt at være på nettet, når man rejser med tog.
"Jeg ved, at mange mennesker - især pendlere - bruger tiden i toget til at arbejde, og en mere stabil internetforbindelse vil være en stor hjælp for de mange, der bruger toget som arbejdsplads," sagde han i september sidste år.
Endnu flere millioner
Det er ikke kun fra politisk hånd, at millionerne vælter ned over projektet. Hos DSB er der også afsat betragtelige midler til at få projektet til at lykkes. It-programdirektør Allan Sørensen, vil dog ikke sige hvor mange.
"I og med at vi er i et EU-udbud, så vil vi helst ikke gå ud med nogle priser," siger han.
Der står dog offentligt tilgængeligt i et aktstykke fra sidste efterår, at DSB forventes at bruge op mod 426 millioner kroner på projektet. (Se billedet)
Det er dog svært at vurdere, om 426 millioner kroner er for dyrt. Det mener Knud Erik Skoubye, der er professor ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet.
"Det er svært at sige, om det er for dyrt. Det kommer an på, hvad man får ud af det. Men man kan konstatere, at det mildest talt ikke virker optimalt, sådan som det er nu. Det er mange penge, men der er er også mange folk, der sidder og bruger deres tid i toget," siger han og fortsætter:
"Det er noget værd, hvis man kan sørge for, at folk har en velfungerede arbejdsplads toget. Men det er et godt spørgsmål, hvor meget det er værd."
Han mener dog, at den kerneopgave, der skal løses, drejer sig om at gøre det muligt at arbejde i toget - og ikke at gøre togkupéen til en rullende hjemmebiograf.
"Man skal overveje, om man skal forsyne folk med muligheden for at sidde og se House of Cards på Netflix med de her budgetter. Det er klart, at det stiller langt mindre krav, hvis det udelukkende er til almindelige e-mails og til, at man nogle gange skal uploade filer, hvilket kan være krævende, men slet ikke ligeså krævende som filmstreaming,"siger han.
Ikke for sent
Man kan spørge sig selv, om toget er ved at være kørt, når det kommer til en WiFi-løsning i landets toge, der forventes fuldt indfaset i 2019 - altså 12 år efter man oprindeligt ønskede at tilbyde de første passager trådløst internet.
I dag har mange folk store mængder data inkluderet i deres mobilabonnementer, og i og med at den generelle dækning for et løft vil passagerne i høj grad kunne benytte deres egne telefoner som mobile hotspots for at komme på nettet.
Det mener man ikke hos DSB, der holder fast, i at en WiFi-løsning fortsat er attraktiv.
"Vi har vurderet, at ligesom man har det i busser, så vil internet i togene være noget, vi også vil udbyde fremadrettet som en gratis løsning," siger Allan Sørensen.
Langt bedre dækning
Det der skal være med til at gøre WiFi-løsningen attraktiv er en markant ændring af, hvordan løsningen kommer til at fungere.
"Den væsentligste forskel er, at det bliver en multioperatørløsning. Det vil sige, at vi trækker kapacitet ind fra de netværk, der er tilgængelige langs jernbanenettet. Den nuværende løsning er en TDC-hotspot-løsning, hvilket vil sige, at vi kun trækker signal ind fra TDC," forklarer it-programchefen.
Han erkender dog, at uanset, hvad DSB foretager sig, så kommer det hele i sidste ende an på, hvordan de andre dele af planen om bedre dækning udvikler sig.
"Det kommer ikke til at blive bedre end den signaldækning og kapacitet, der er langs jernbanen. Men i og med at man laver en trebenet løsning, hvor Banedanmark og teleoperatørerne indgår aftaler om at sætte yderligere antenner op langs jernbanen, hvor der i dag ikke er særlig god dækning - enten totalt sorte huller eller grå huller, så vil dækningen alt andet end lige blive væsentlig bedre," siger Allan Sørensen.
Fra DSB forlyder det, at man løbende vil installere forbedringerne, som passagerne derfor også løbende vil kunne opleve.
DSB's WiFi-eventyr til mere end 400 millioner kroner forventes at være fuldt indfaset i udgangen af 2019.