Artikel top billede

Foto: Rene Strandbygaard

Fremadstormende it-succes vinder udbud på stribe: Denne gang slår selskabet kløerne i DSB

Netcompany vinder i øjeblikket udbud i samme tempo som en brandvarm fodboldangriber scorer mål. Denne gang har virksomheden sikret sig adgang til en udbudsramme på 186 millionerkroner hos DSB.

Udbudssejrene står i kø hos danske Netcompany.

Tidligere i dag tirsdag blev det bekræftet, at virksomheden har vundet den omstridte ordre på et nyt system til ATP til en værdi på 320 millioner kroner.

Læs mere om det her: Netcompany lander trecifret million-ordre på omstridt system til ATP

Nu kan DSB så bekræfte overfor Computerworld, at Netcompany også har vundet adgang til en udbudsramme på 25 millioner euro svarende til omkring 186 millioner kroner hos DSB.

Rammen skal blandt andet bruges til udviklingen af den nye DSB-app, den del står Trifork for, mens Netcompany og HaCon ligeledes har vundet adgang til udbudsrammen.
 
"DSB har netop afsluttet sit offentlige udbud på app-området. Der er indgået en rammeaftale om det fremtidige arbejde med de tre leverandører Trifork, NetCompany og HaCon i en periode på op til otte år," skriver DSB i en e-mail.

Udbudsrammen dækker over otte år og indbefatter blandt andet udviklingen og vedligeholdelsen af den nye DSB-app, som er blevet forsinket gennem længere tid. Derudover kan pengene blandt andet bruges til at udvikle apps til intern brug hos DSB.

Forsinket i månedsvis

Hele udbuddet skulle egentlig være blevet afgjort i november sidste år, men er blevet udskudt i månedsvis til stor irritation for byderne. 

Læs mere om det her: Kæmpe app-projekt hos DSB til 186 millioner kroner forsinket i foreløbigt fem måneder 

I forbindelse med forsinkelsen skrev DSB til Computerworld, at det drejede sig om at indgå de bedste aftaler med leverandørerne. 

"Vi har skønnet, at det ville være bedst med ekstra tid, således at vi kan indgå de bedst tænkelige aftaler med leverandørerne, og det er en af grundene til, at processen har trukket lidt ud," lød det dengang fra underdirektør i DSB Produkt, Aske Wieth-Knudsen, der ikke ønskede at svare på yderligere spørgsmål. 

DSB ønskede dengang ikke at stille op til interview og svare på Computerworlds spørgsmål om baggrunden for forsinkelsen. 

Omkring otte måneder senere end ventet har DSB nu endelig truffet en beslutning om, hvem der blandt andet skal være med til at udarbejde afløseren for den udskældte DSB-app, der er blevet downloaded mellem en halv og en hel million gange.

Opdateret 13/7/2017 kl 11.17...




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren