Artikel top billede

DSB-kunder raser over ny tvungen app-opdatering: "Nu er mit 20-zoners kort væk. Fed opdatering"

En ny app-opdatering har udløst vrede og forvirring blandt DSB's app-brugere.

En opdatering af DSB's app billet-app DOT Mobilbilletter har skabt stor vrede og frustration blandt brugerne af appen.

Flere brugere skriver i anmeldelserne på Apples App Store og Google Play, at de har mistet adgangen til deres billetklip.

"Eksisterende 20 zoners kort og betalings kort er nu væk. Fed opdatering," lyder det med tydelig sarkasme fra en bruger på Apples App Store.

Mens en anden bruger skriver:

"Jeg mistede mit tog og forbindelsen bagefter, fordi jeg blev nægtet adgang til app'en. Inden jeg fik adgang, blev jeg tvunget til at downloade en opdatering i App Store og "sign up" i app'en, som krævede en kode, som jeg skulle vente på at få tilsendt per SMS. Først derefter fik jeg lov til at købe billet."

Ophidsede Android-brugere

Anmeldelserne er ikke bedre på Google Play, hvor det ligeledes vælter ind med kommentarer fra tydeligt ophidsede brugere.  

Her skriver en bruger eksempelvis:

"Elendig måde at lave en så stor opdatering på. Store ændringer, der uvarslet tvinges ned over en i en hverdag, hvor jeg ikke forventer en masse bøvlet bureaukrati for at kunne købe klip som jeg er vant til. Fyr lederne bag den app!"

Fra en anden Android-bruger lyder det:

"Efter ny opdatering er det bliver ufatteligt besværligt at bruge mine klip. Det kostede mig en fuld betalt billet. Har designeren mon selv afprøvet denne App, før den blev langt ud til forbrugerne?! Idioter!"

Dumpe-karakter

Og på både Google og Apples app-markedspladser bliver den nye opdatering modtaget med regulære dumpe-karakterer. 

På Apples App Store fremgår det, at der siden den seneste opdatering er indløbet 42 brugeranmeldelser med et samlet snit på blot én stjerne ud af fem mulige, mens gennemsnittet for samtlige versioner af appen lyder på 2,0 stjerner.

Computerworld har forsøgt at få en forklaring fra DSB og afventer lige nu en kommentar fra DSB. 

Har du haft problemet med app'en? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:
Kæmpe app-projekt hos DSB til 186 millioner kroner forsinket i foreløbigt fem måneder




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis