Artikel top billede

Ikke en eneste har meldt sig: Hackere siger nej til at finde sårbarhed i Android OS for Google

Ikke en eneste hacker har efter et halvt år søgning meldt sig som interesseret i at finde en sårbarhed i Android for Google. Grund: Googles betaling er alt for lav, mener hackerne.

Det er et halvt års tid siden, at Google udlovede 200.000 dollar - omkring 1,4 millioner kroner - i dusør til hackere, som kunne hacke Android OS udefra ved alene at kende et offers telefonummer og mailadresse.

Et halvt år efter står pengene stadig på Googles bankkonto. For ingen hackere har meldt sig til at forsøge sig med konkurrencen, som Google kalder for Project Zero Price.

Og fraværet af hackere skyldes ikke, at det er en umulig eller endda muligvis meget svær opgave, men derimod at de 1,4 millioner kroner har været for lidt til at friste hackerne.

Helt fra præsentationen af hacker-dysten er der ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau blevet peget på, at de 200.000 dollar var for lidt til at få hackerne til at interessere sig for opgaven.

Det skyldes ikke mindst, at oplysningerne i givet fald ville være mange penge værd.

"Hvis man kunne dette, ville exploiten kunne sælges til andre virksomheder til en langt højere pris," skrev en bruger i forbindelse med lanceringen af hacker-dysten allerede i september i fjor.

En anden skrev her:

"Dette [at få adgang, red] er muligt, og jeg ved hvordan. De [Google, red] vil vide, hvordan man gør, så de kan lukke for muligheden. Og de vil kun betale en lav pris. Jeg ville fortælle, hvordan man gør for en million dollar. Men ikke 200.000."

Du kan læse disse indlæg her.

Her peges der også på, at der vil være mange købere til denne type oplysninger. Og de vil alle betale mere end 200.000 dollar for oplysningerne.
Google: For lav en pris
Nu må Google krybe til korset og erkende, at den udlovede dusør nok har været for lav.

"Dusørens størrelse har nok været for lav, når man tager opgavetypen i betragtning," skriver Google i en blogpost.

Hertil peger Google på, at den type exploits, som Google er på jagt efter i dette tilfælde, er komplekse.

Samtidig er der for tiden rift om hackere på dusørjagt. Således udlover en hel stribe it-selskaber dusører i den pæne ende for opdagelsen af exploits og sårbarheder.

I sommer vendte selv Apple på en tallerken. Selskabet har ellers i årevis sagt nej til at udlove dusører for opdagelse af sikkerhedsbrister, men det sluttede altså i august i fjor.

Det kan du læse mere om her: Åbner for udbetaling af store dusører: Apple vil pludselig betale formuer for opdagelsen af sårbarheder

Google har længe kørt dusørprogrammer med pæn succes.

Læs også:

Dusører sætter skub i sikkerhedsforskerne - men hvor er de danske dusører?

Nu hæver Google dusørerne: Så meget får du for kritiske bugs og sårbarheder i Android

Priskrig: Dusørfirma vil betale dobbelt så meget end Apple for oplysninger om huller i iOS

Fandt kritiske sårbarheder i Google Chrome: Nu vælter han sig i dusør-penge




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis