Broadcom køber Kabelnettet.dk

Den tidligere FWA-udbyder Broadcom har overtaget hovedparten af kunderne og aktiviteterne i det kriseramte bredbåndsselskab Kabelnettet.dk. Broadcom blev selv ramt af en krise, da selskabet sidste år undlod at betale for sin FWA-licens. Nu satser Broadcom på telefoni og internet til boligselskaber.

Bredbåndsselskabet Kabelnettet.dk har solgt hovedparten af selskabets kunder og udstyr til Broadcom, der sidste år mistede sin licens på den trådløse bredbåndsteknologi FWA på grund af manglende indbetalinger til IT- og Telestyrelsen.

Siden da har Broadcom ikke gjort meget væsen af sig, men nu skal forretningen med otte ansatte vendes ved at satse på at levere telefoni og internet til boligselskaber.

- Vi vil gerne være større. I Broadcom-regi har vi lavet boligløsninger før, men ikke i særligt stort omfang. Vi har luret på, om vi skulle i gang med det marked, og så var der på godt og ondt en mulighed her, siger Kaare Siesing, administrerende direktør for Broadcom.

En kontanthandel

Han vil ikke oplyse noget om aftalens størrelse, men han fortæller, at der er tale om en kontant handel.

Aftalen betyder, at Broadcom har overtaget hovedparten af Kabelnettet.dk's kunder og det udstyr, der er installeret hos kunderne. Broadcom overtager ikke Kabelnettets ansatte.

Broadcom er nu i fuld gang med at portere kundernes telefoner fra Tele2 til TDC, efter at Tele2 lukkede for forbindelsen. Tele2 mener, at Kabelnettet.dk skylder en million kroner.

Kabelnettet.dk blev hårdt ramt på kundetilgangen efter en kritisk tv-udsendelse om firmaet i DR's forbrugerprogram Kontant i slutningen af marts.

Broadcom håber med overtagelsen af aktiviteterne at skabe ro for kunderne, og navnet Kabelnettet.dk videreføres ikke.

Plads til forbedringer

- Vi har selvfølgelig skelet til den dårlige omtale, men vi har valgt at se sådan på det, at der på godt og ondt er plads til forbedringer. Vi har vores måde at gøre tingene på, og vi stiler efter at videreføre den kvalitet, vi er kendt for, siger Kaare Siesing.

Han oplyser, at Broadcom har solgt fjern-netværk (WAN) og infrastruktur til erhvervskunder, siden selskabet mistede sin FWA-licens sidste år.

Ifølge Computerworld Onlines oplysninger blev samtlige ansatte i Kabelnettet fyret tirsdag.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Kim Nielsen, direktør for Kabelnettet.dk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere