Det var en både opløftende og deprimerende oplevelse, da foreningen IT-Branchen onsdag afholdt høring under overskriften "Nyt it-fag i folkeskolen".
Opløftende fordi samtlige fremmødte, som talte både den nuværende undervisningsminister, skole- og universitetsfolk, embedsmænd og repræsentanter for flere store it-firmaer som Microsoft og SAP, var enige om, at området er vigtigt.
Ja, ikke bare vigtigt. Men afgørende, som direktør i brancheforeningen IT-Branchen, Birgitte Hass, startede med at slå fast.
Birgitte Hass fremhævede, at andre europæiske lande som Cypern, Tjekkiet, Portugal og England allerede er i gang med at implementere it som et fast element i undervisning.
Hass slog samtidig fast, at det at undlade at prioritere it som fag i undervisningen med fokus på kreativitet, samarbejde, kommunikation og digitale skaberkompetencer også er en beslutning.
Undervisningsminister Merete Riisager (LA), som også gæstede konferencen, havde samme perspektiv og fremhævede blandt andet, at teknologistøttet undervisning ville kunne gøre undervisningen mere virkelighedsnær og samtidig udfordre de dygtigste elever yderligere.
Det var dog deprimerende for mange fremmødte, at ministeren hverken havde penge eller konkrete initiativer med.
Merete Riisager var dog på bølgelængde med IT-Branchen i behovet for at se it i folkeskolen som andet og mere end et fag i programmering.
I stedet var det gennemgående tema for konferencen, at eleverne skal kunne skabe med it og teknologi i alle fag.
"At være en haj til at bruge en iPad er ikke det samme som at kunne skabe noget med it - det er at bruge et produkt."
"Folkeskolen skal uddanne folk til at analysere og til at bruge og skabe med de digitale muligheder," understregede ministeren i sin tale til de godt 200 deltagere på Børsen i København.
It-branchen har selv sat it på skoleskemaet
Fraværet af konkrete initiativer og løfter fra skiftende undervisningsministre blev på konferencen sat i relief af IT-Branchens såkaldte Coding Class-initiativ.
Coding Class er samarbejde mellem virksomheder som SAP, Microsoft, NNIT, Jobindex, It-Branchen, Vejle og Københavns Kommuner samt Styrelsen for IT- og læring (se en komplet liste og en beskrivelse af projektet her).
Artiklen fortsætter under billedet...
Sammen med den frivillige forening Coding Pirates og formand Martin Exner er det lykkedes at etablere en række forsøg med it i undervisningen i udvalgte klasser.
En af de medvirkende i forløbet er Anders Thomsen, direktør for politik og strategi hos Microsoft og formand for kompetenceudvalget hos IT-Branchen.
På konferencen understregede Anders Thomsen, at den manglende fokus på it i undervisningen på sigt har stor negativ betydning i form af tabte ordrer og manglende vækst i erhvervslivet.
IT-Branchen har tidligere opgjort, at Danmark på sigt vil mangle 19.000 it-folk med de rette kompetencer.
Men Anders Thomsen understregede samtidig, at mens det tal er uhyggelig læsning, så handler it i undervisningen især om at giver de kommende folkeskoleelever både digital dannelse, som handler om hvordan man opfører sig i en digital verden, og samtidig sikre at de får såkaldt digital læring, som handler om hvordan man bruger it til at lære andre kompetence.
IT-Branchen og Anders Thomsen slog derfor også fast, at it i undervisningen ikke handler om at få alle børn til at være programmører, men om at sikre at børnene kommer ud af skolen med det, som kaldes "digitale skaberkompetencer".
IT-Branchens konkrete forslag var derfor, at alle elever i fremtiden får et egentligt it-fag fra 0. til 6. klasse, mens faget fra 7. klasse tilbydes som et valgfag.
Stor forskel på børns kompetencer - og nogen er bagud
Et sådan fag ville også kunne være med til at dæmme op for det gab inden for it-kompetencer blandt eleverne, som forskerne Stine Ejsing-Duun, fra Aalborg Universitet og Mikala Hansbøl, fra professionshøjskolen Metropol, har observeret.
De to forskere har fulgt Coding Class-projektet og fortalte på konferencen, at de med bekymring så på en gruppe af elever, som er fagligt svage og samtidig uden interesse for it-kompetencer. En gruppe som nemt tabes, fordi lærerne i folkeskolen pt. har meget forskellige kompetencer inden for it.
Artiklen fortsætter under billedet...
De to forskere understregede også, at mens programmering traditionelt er tæt forbundet med matematik, er så er det i fremtiden også vigtigt at koble programmering til de humanistiske og skabende fag.
At det er svært, illustrerede Michael E. Caspersen, udviklingschef hos It-vest og leder af Center for Computational Thinking på Aarhus Universitet i sit indlæg, hvor han sammenlignede ønsket om mere it i undervisningen med en situation hvor:
"Vi indfører matematik som fag i en situation, hvor ingen af os har haft matematik i skolen før."
Han beskrev samtidig forskellen på den traditionelle undervisning og fremtidens.
For hvor fokus i dag er, at eleverne skal lære at processere og selv udføre en opgave, så handler fremtidens opgaver om at kunne forstå og automatisere komplekse processer. For eksempel ved at programmere eller beskrive problemet så andre kan udføre det.
Artiklen fortsætter under billedet...
Det kan lyde både svært og lidt ukonkret. Men Michael E. Caspersen slog samtidig fast, at der allerede i dag ligger flere års omfattende international forskning og praksis i, hvordan it kan komme ind i folkeskolen.
Han sluttede derfor af med en opfordring til at lægge en agil national strategi for it i folkeskolen, som beskriver målene for de næste et, tre, fem og ti år.
Men da var ministeren gået.
Læs også interviewet med den frivillige forening Coding Pirates: Skoler skal undervise i programmering, ellers bliver Danmark hægtet af