Artikel top billede

Ny beta-version af Windows 10: Her er de nye funktioner

Microsoft har udsendt endnu en beta-version af Windows 10 til Microsofts trofaste beta-testere, Windows Insiders. Se nyhederne her.

Microsoft har hen over de seneste uger udsendt indtil flere nye versioner, de såkaldte builds, til Microsofts beta-program.

Er du beta-tester hos Microsoft, kan du hente den nye version, build 15025, allerede nu.

I de to nyeste versioner, 15019 og 15025, har Microsoft tilføjet en længere række nye funktioner og rettelser, heriblandt "Game Mode", forbedret Action Center og bedre muligheder for blinde.

Action Center

Windows 10's måske ofte oversete Action Center til notifikationer og hurtige genveje til forskellige indstillinger har fået nogle nye egenskaber.

Blandt andet vises der nu en status for downloads af Windows Store-apps.

Game Mode

Game Mode er en ny funktion, der skal gøre gaming bedre med den kommende Creator-opdatering til Windows 10.

Game Mode optimerer Windows 10, når du spiller og skruer blandt andet ned for tildelingen af ressourcer til ikke spil-relaterede programmer, imens du spiller. Det burde give et par procenter bedre ydeevne, når du spiller.

Også Microsoft nyindkøbte Beam streaming-app er bedre integreret i Windows 10, så gamere kan streame deres spil direkte.

"Nattetilstand"

Beta-versionen af Windows 10 fik i build 15002 en opdatering til at bruge computeren om natten.

På samme måde som de fleste nye mobiler kan ændre på hvidbalancen i skærmen og gøre hvide farver mere varme, kan Windows 10 (i betaen) nu det samme.

Det er særlig en smart funktion til natteravne, der sidder ved computeren i et mørkt lokale. I det nyeste build bliver funktionen optimeret, så du selv kan vælge, hvordan den hvide nuance skal vises.

Hjælp til blinde

I build 15025 har Microsoft også opdateret Microsoft Narrator, Microsofts digitale oplæser, til at understøtte Braille, tekstsproget for blinde.

Ligeledes har Microsoft også tilføjet andre hjælpe-funktioner såsom en stereo-til-mono-funktion til brugere med nedsat synsevne.

De mange testede funktioner forventes at blive en del af den kommende Creator-opdatering, der formodes at udkomme i løbet af det tidlige forår.

Læs også: Stor-opdatering på vej til Windows 10 med nye smarte funktioner: Se dem her




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer