ComputerViews: Den der lever stille, lever godt.
Det har altid været en gylden regel for virksomheders politiske virke.
Men i disse dage ser vi en helt anden attitude fra en række af verdens største tech-selskaber i Californien, der lægger afstand til de tiltag, der kommer fra den nyvalgte amerikanske præsident, Donald Trump.
I denne weekend har vi set et stort set samlet Silicon Valley udtrykke bekymring eller tage klart afstand til Donald Trumps indrejseforbud, der forbyder indrejse til folk, som stammer fra Iran, Irak, Syrien, Sudan, Libyen, Yemen og Somalia.
Apples administrerende direktør Tim Cook har slået fast, at "det ikke er en politik Apple støtter". Netflix-stifter Reed Hastings har kaldt forslaget for u-amerikansk og Googles administrerende direktør, Sunday Pinchai, påpegede, at indrejseforbudet har smertefulde konsekvenser for mange af virksomhedens ansatte og deres familier.
Desuden mødte den ene af Googles to stiftere, Sergey Brin, selv op til en demonstration mod indrejseforbuddet foran lufthavnen i San Francisco.
Da Sergey Brin, hvis jødiske familie flygtede fra Sovjetunionen, blev spurgt, hvorfor han var mødt op, svarede han:
"Jeg er her, fordi jeg er flygtning."
På nuværende tidspunkt har stort set alle de amerikanske tech-giganter udtrykt deres bekymring for indrejseforbudet.
Men hvorfor ser vi disse meget markante udmeldinger fra tech-virksomhederne? Andre store amerikanske virksomheder har ganske vist også udtrykt bekymring og kritik, men tech-branchen har udmærket sig ved at være så entydig og skarp i sin kritik.
1. Indrejseforbud strider mod tech-virksomhedernes interesser
Den simple forklaring er, at et indrejseforbud strider mod tech-virksomhedernes klare interesser. Mange tech-virksomheder er stiftet af indvandrere og har en ekstrem mangfoldig medarbejderstab.
Eksempelvis stammede Apple-stifter Steve Jobs biologiske far fra Syrien, der er et af de lande, der er ramt af indrejseforbuddet, mens de administrerende direktører hos Google og Microsoft er fra Indien.
Tesla-stifteren Elon Musk er sydafrikaner, Intels legendariske stifter Andy Grove er flygtning fra Ungarn og Facebook-stifteren Mark Zuckerbergs jødiske familie har rødder i Tyskland og Østeuropa, mens hans kone er fra Kina.
Ifølge Wall Street Journal havde Google i lørdags kendskab til 187 ansatte, der var berørt af indrejseforbuddet.
Der er således ingen tvivl om, at indrejseforbuddet strider mod tech-virksomhedernes forretningsmæssige interesser.
Eksempelvis har en række store virksomheder i Silicon Valley samarbejdet om initiativet fwd.us, der arbejder for en immigrationsreform, der skal gøre det lettere at få højtkvalificeret arbejdskraft til landet.
Der er dog er intet nyt i, at virksomheder har politiske interesser og forsvarer dem.
Det bemærkelsesværdige er blot, at vi nu ser virksomhedenerne agere politisk i offentligheden.
Traditionelt set har virksomheder været mest komfortable med at udtrykke deres poltiske holdninger via højtbetale lobbylister, der arbejder i kulisserne i Washington D.C., Bruxelles og på Christiansborg.
2. De er globale virksomheder med adgang til følsom data
Virksomhederne - og måske især tech-virksomheder - er i dag mere globale end nogensinde før, og det gælder ikke alene medarbejderstaben. Det gælder også kunderne.
I dag har Facebook eksempelvis flere brugere i Indien end i USA, mens Apple gennem de seneste år har hentet en stor del af sin vækst på det kinesiske marked.
Netop det kinesiske marked er ekstremt lukrativt, og det er et marked, som mange andre Silicon Valley-virksomheder drømmer om at gøre et succesfuldt indtog på.
Samtidig er der få virksomheder i dag, der har adgang til så mange følsomme oplysninger om deres kunder som Silicon Valley-virksomhederne.
Derfor er det helt afgørende for virksomhedernes succes, at kunderne har tillid til at deres data ikke bliver misbrugt.
Det kan således være skadeligt for virksomhederne på flere planer, hvis de bliver opfattet som den amerikanske regerings forlængede arm.
Ikke alene kan det skabe mistillid hos brugerne, det kan også betyde, at det er mindre sandsynligt, at regeringer i udlandet lukker virksomhederne ind på deres markeder.
Det gælder måske især i en tid, hvor den amerikanske præsident bruger slagord som "America first" og truer med handelskrige.
Læs også: Oprør i Silicon Valley: Derfor vil it-folk løsrives fra USA
3. I Silicon Valley er der en særlig modkultur
I Silicon Valley vælter virksomhederne sig i penge, men virksomhedernes stiftere understreger altid, at virksomhederne er sat i verden med et mere nobelt formål end bare at tjene penge.
Her er der bred enighed om, at teknologi i sidste ende kan gøre verden til et bedre et sted. Og fremfor alt - "don't be evil".
En del af forklaringen på denne attitude skal måske findes i, at ungdomsoprøret i sommeren 1967 udsprang fra San Francisco, og siden da har der hersket en særlig anti-autoritær og rebelsk kultur i området i omkring San Francisco og Silicon Valley.
I dag findes kulturen stadigvæk i en aparte kapitalistisk Silicon Valley-udgave.
Det bedste eksempel er måske Apples Steve Jobs, der ofte har fremhævet sine rødder i den såkaldte modkultur og sin satte en ære i at udfordre erhvervslivets konventioner.
Det amerikanske magasin Fast Company har tidligere beskrevet den særlige politiske kultur i Silicon Valley som værende kendetegnet ved en helt særlig optimisme og tro på fremtiden. Noget, der står kontrast til det dystre verdenssyn, som Donald Trump baserede sin valgkampagne på.
Læs også: Silicon Valley-giganter jubler over ny homo-dom
4. Tech-giganter anvender deres særlige kulturelle magt
I 2015 havde Apple et driftresultat på 80 milliarder dollar. Det svarer næsten til bruttonationalproduktet i et mindre europæisk land som Slovakiet.
Facebook har i dag 1,79 milliarder aktive brugere, hvilket er mere end indbyggertallet i verdens mest befolkningsrige land, Kina.
Der er derfor ingen tvivl om, at virksomhederne har en enorm indflydelse i USA - kulturelt såvel som økonomisk.
Den økonomiske indflydelse er i høj grad den, der gør det muligt for virksomhederne at foretage traditionelt lobbyarbejde, mens den kulturelle indflydelse som virksomhederne har opbygget via deres innovative og populære produkter betyder, at de også har gunstige muligheder for at påvirke den offentlige debat.
5. Kunder kræver klare svar i et polariseret politisk klima
I både Europa og USA ser vi i disse år et mere og mere polariseret politisk klima. Det gælder især i værdipolitiske spørgsmål som blandt andet udlændingepolitiken.
Her afkræver kunderne i stigende grad virksomhederne svar på politiske spørgsmål. Noget der takket være sociale medier er lettere end nogensinde før.
Herhjemme så vi for nylig samme tendens, da flere virksomheder efter kritik på sociale medier trak deres annoncer fra det kontroversielle webmedie, Den Korte Avis.
På samme måde ser vi i øjeblikket, at amerikanske forbrugere kræver svar på, hvordan landets største og mest populære virksomheder forholder sig til den politk, der føres af Donald Trumps regering.
Eksempelvis har vi i de seneste dage set, hvordan hashtagget #deleteuber sprede sig som en steppebrand på sociale medier, fordi mange Uber-kunder i weekenden fik den opfattelse, at Uber ikke har været markant nok i kritikken af Donald Trumps indrejseforbud.
Efterfølgende har Ubers stifter Travis Kalanick skærpet kritikken af Trump, men ikke desto mindre er Ubers amerikanske konkurrent Lyft i weekenden stormet frem på listen over de mest populære apps i Apples App Store.