Artikel top billede

Presset øges på Ubers-topchef Travis Kalanick. Foto: Morten Sahl Madsen.

Ny belastende afsløring øger presset på magtfuld Uber-boss: Har snydt myndigheder med særlig software

Uber har brugt et avanceret software-system til at snyde myndighederne i en række lande.

"Jeg har brug for ledelseshjælp."

"Jeg bliver nødt til at ændre mig og opføre mig mere modent".

Sådan lød den opsigtsvækkende udmelding fra Uber-bossen Travis Kalanick i sidste uge efter, at Uber blev ramt af en serie af møgsager. 

Og i løbet af weekenden blev presset øget yderligere på den magtfulde Uber-chef.

Forsøger at snyde myndigheder

Her afslørede New York Times, at Uber gennem et avanceret software-system har forsøgt at snyde myndighederne i en række amerikanske byer samt i storbyer i Australien, Sydkorea, Kina og Frankrig.

Systemet går under navnet Greyball og er designet til identificere brugere, der er tilknyttet myndighederne i de pågældende lande og byer, og som dermed kan have et ønske om at retsforfølge tjenestens chauffører.

Udover at kigge på om brugerne registrerede sig med kreditkort, der er tilknyttet politiet eller andre myndigheder i landet, så bruger Uber ifølge afsløringen også mere snedige metoder til at identificere myndighedspersonerne.

Brugte gps-data til identificere myndighedspersoner

Eksempelvis anvender Uber gps-data til at udpege brugere, der logger på appen i myndighedskontorer i de forskellige byer og samtidig udviser et særligt adfærdsmønster, som tjenesten vurderer er kendetegnende for myndighedspersoner, der ønsker at overvåge tjenesten.

Når Uber identificerer myndighedspersonerne vælger tjenesten at udstyre dem med en særlig manipuleret udgave af Ubers apps.

Eksempelvis kan de modsat andre Uber-brugere ikke længere se et real-time-overblik over hvilke biler, der er på gaden i øjeblikket.

Når de åbner appen får de i stedet fremvist et manipuleret kort med såkaldte "spøgelses-biler." Altså ikke-eksisterende Uber-biler.

Når de pågældende brugere forsøger at bestille en Uber, oplever de desuden, at de enten får en meddelse om, at der ikke er nogen ledige biler, eller at deres bestilling efter kort tid bliver annulleret. 

Læs også: Ubers topchef lusker væk som Trump-rådgiver efter massiv online-shitstorm

En af mange møgsager

New York Times afsløring er blot den seneste af en række møgsager, der gennem de seneste tid har presset Uber og ikke mindst Travis Kalanick.

Travis Kalanick er tidligere blevet beskrevet som en yderst aggressiv og konkurrence-præget leder, og hans særlige ledelsesstil er givetvis en del af forklaringen på den enorme vækst, som Uber har oplevet gennem de seneste år. 

Men nu tyder mere og mere på, at denne ledelsesstil også kan blive en belastning for Uber og ikke mindst tjenestens mange magtfulde investorer, der har investeret milliardbeløb i tjenesten.  

Uber menes at være verdens mest værdifulde opstarts-virksomhed, og tjenesten er vurderet til at være i omegnen af 470 milliarder kroner værd.

Læs Computerworlds portræt af Uber-bossen her: Travis Kalanick er årets vigtigste it-personlighed: Mød manden i Ubers førersæde




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren