Artikel top billede

Foto: Doug Belshaw

Storkontorets støj-skræk: Facebook-videoerne i dit feed auto-afspiller snart med lyd

Facebook har testet automatisk afspilning af videoer med lyd, så den oplevelse får op mod to milliarder brugere også snart fornøjelsen af. Du kan dog godt slå lyden fra, hvis videoerne med lyd larmer alt for meget.

Facebook bryder lige om lidt stilheden, når du scroller nedover dit nyhedsoverblik på det sociale medie med knap to milliarder brugere.

For indtil nu har videoerne været afspillet uden lyd, når du er rullet forbi dem på Facebook. Men det bliver der meget snart lavet om på.

Det forklarer Facebook i en nyhedsopdatering på selskabets eget sociale medie.

"Efter at have testet lyd i vores News Feed og hørt på den positive feedback, er vi langsomt ved at tilføje funktionaliteten til flere folk. Med den kommende opdatering vil lyden fade ind og ud, mens du scroller igennem videoer i nyhedsoverblikket, så de bliver mere levende," lover Facebook om lydsiden til sit medie.

Det sociale medie oplyser dog ikke, hvem og hvor mange der har testet den automatisk afspillede lyd, der i et storkontor på arbejdspladsen med mange pc'er tunet ind på Facebook kunne kom til at lyde som et mixtape på crack.

Få stilhed på telefonen

Det fremgår også af Facebooks nyhed om den auto-afspillede lyd, at på mobiltelefoner med den lydløse funktion aktiveret vil videoerne ikke larme.

Samtidig kan du også selv slå auto-afspilningerne af lyden fra i dine Facebook-indstillinger.

Udover den snart lydfyldte videooplevelse på Facebook kan det sociale medie også diske op med forbedret visning af vertikale videoer på mobiltelefonen.

Derudover får du mulighed for at scrolle igennem dit Facebook-feed uden at skulle stoppe for videoer, der derimod popper op og kører videre i et lille vindue i din browser eller på din Facebook-app.

Slutteligt tilbyder Facebook også snart muligheden for at se Facebook-videoer på den store skærm, da du inden for en overskuelig fremtid via en nyudviklet Facebook-app vil kunne skyde dine videoer op på fjernsynet.

Denne videoskydning kan i første omgang ske gennem Apple TV, Amazon Fire TV og Samsung Smart TV, mens Facebook forventer, at der kommer flere platforme til med tiden.

Læs også:
Midt i jubelregnskab: Facebook mister 3,5 milliarder kroner efter dom om kodemisbrug




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren