Computerworld mener: "Det er virksomheder, som påvirker Danmark lige så meget som hele lande.", sagde udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), da han for nyligt fremlagde sin plan om at udnævne en ambassadør, som skal repræsentere Danmark over for teknologiske giganter som Google, Microsoft og Facebook.
Det kan du læse mere om her: Danmark vil udnævne verdens første digitale ambassadør: Microsoft, Google og Apple er 'blevet en form for nye nationer.'
Og ja, det er nemt at affærdige Samuelsens plan om at udnævne en "ambassadør uden portefølje" som en tom, symbolsk gestus.
Men det er også for nemt.
For Anders Samuelsen har jo ret.
Som den danske internetveteran Christian Peytz for nyligt fortalte mig i et interview, så er tjenester som Google og Facebook i dag at sammenligne med infrastruktur - altså bortset fra at infrastrukturen er underlagt en hel del regulering.
Det er noget, som først for alvor er ved at ske for de store tech-firmaer i takt med, at EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager får stillet sigtekornet ind på de multinationale firmaers monopollignende adfærd og tilsyneladende valgfri skattebetalinger.
Læs mere om det her: Så lidt (eller meget) betaler it-giganterne i Skat i Danmark
Men Christian Peytz sagde også noget andet interessant i løbet af vores snak, nemlig at de store it-firmaer er spektakulært ringe forberedt til rollen som nationer, selv om Christian Peytz ikke betvivler deres gode intentioner.
"Jeg tror slet ikke, at Facebook har ønsket sig at sidde her som en eller anden censor. Selskabet er bare vokset og vokset på at levere service til brugerne. Og så nu sidder det med diskussioner om, hvorvidt det skal vise det ene eller andet, og det er helt oppe og vende hos Mark Zuckerberg med spørgsmål om, hvorvidt det er ok at vise nogle af Donald Trumps opdateringer", som Christian forklarede det i november.
Måske netop derfor er den kommende ambassadør vigtig.
Især hvis vedkommende fra begyndelsen også udstyres med retten til at tage det, som i udenrigssproget kaldes for en "kritisk dialog". Altså den "dialog" der anvendes når vi skal forklare hvorfor vi er knapt så begejstrede for stater, hvis retssystem betjener sig af bødler og sværd.
Og derfor får den kommende ambassadør forhåbentligt også travlt med at skabe en øget bevidsthed om ansvaret som demokratisk aktør hos de tech-giganter, som under den amerikanske valgkamp viste bagsiden ved de sociale mediers ekkokammer og ukritiske videreformidling af falske nyheder.
Den kommende ambassadør får også travlt med at forklare firmaerne, at de som globale kommunikationsmidler ikke bare kan diktere brugernes holdning til nøgenhed, ytringsfrihed og tilfældigt fjerne bøger fra deres hylder, fordi indholdet potentielt kunne støde en konservativ husmor i Dogtown, Alabama.
Den kommende ambassadør får også travlt med at indgå i en dialog med de firmaer, som på den ene side elsker at ansætte højtuddannede medarbejdere, men på den anden side har svært ved at betale den skat, som er forudsætningen for det danske uddannelsessystem.
Ambassdaøren får også travlt med at huske at rose, når firmaer som Apple og Microsoft tager kampen, når over-ivrige amerikanske myndigheder ønsker adgang til dine og mine data på servere, som befinder sig langt uden for landets grænser.
Det gør de selvfølgelig fordi, som Trend Micros mangeårige globale CTO, Raimund Genes forklarede mig for en måneds tid siden, et (for) tæt samarbejde med amerikanerne har det med at skræmme alle andre væk.
Men når det kommer til politik, og det er, hvad tech-virksomheder som Google, Microsoft og Facebook også bedriver gennem deres mange lobbyister, så er det som bekendt lige meget, hvad farve katten har, bare den fanger mus.
Så lad os endelig få udnævnt en digital ambassadør der kan fungere som omdrejningspunkt for den konstruktive og kritiske dialog med tech-giganterne.
Jeg nominerer Margrethe Vestager. Det ville få deres opmærksomhed med det samme.
Og så er det i øvrigt værd at huske, at techfirmaerne allerede er i dialog direkte med politikerne: Så vildt presses EU-politikere af it-firmaernes EU-folk