Der er kun få måneder, til Samsungs nyeste smartphone lanceres, men allerede nu flyder det med lækkede informationer, billeder af mulige skærm-dele og lanceringsdatoer.
Det er næsten hundrede procent sikkert, at navnet bliver Samsung Galaxy S8.
Der bliver tale om Samsungs måske vigtigste telefon til dato. Det bliver en lancering, som skal rette op på den fatale fadæse med Samsung Note 7-telefonen, der brød ud i brand.
Det kan du læse mere om her: Har fundet forklaringen: Derfor brød batterier Galaxy Note 7 i brand
De fleste detaljer er stadig på rygtebasis, men der begynder alligevel at tegne sig et billede af en smartphone med en "uendelig skærm", en computer-dock og ikke mindst: At audioporten stadig er der.
En endnu bedre - og større - skærm
Samsung har længe haft markedets flotteste, mest farverige og kontrastfyldte skærme med sin egen super AMOLED-teknologi, og det lader til, at det vil gentage sig i år.
Først lød rygterne på en skærm med en 4K-opløsning, hvilket meget hurtigt blev skudt ned igen. Sony har ellers tidligere lanceret en smartphone med en 4K-opløsning.
I stedet vil Samsung nok vælge at fortsætte med en QHD Super AMOLED-skærm (opløsning på 1.440 x 2.560 pixels), men ifølge SamMobile vil Samsung bruge nye materialer til skærmen, som vil mindste strømforbruget.
Samme medie fortæller også, at S8 vil have en anden placering af skærmens suppixels, så der vil være flere af dem. Det vil særligt have en effekt, hvis telefonen bruges til VR.
Derudover vil telefonens skærm være større end nogensinde før - helt op til 5,7 tommer og 6,2 tommer, hvilket er noget større end sidste års 5,1 og 5,5 tommer S7 og S7 Edge.
Hemmeligheden er, at der er langt mere skærm på telefonen end tidligere.
Ifølge The Guardian vil telefonerne have de ret store skærme, men stadig have den samme fysiske størrelse som sidste års S7 og S7 Edge-telefoner.
Skærmen skulle gå helt ud til kanterne i stil med Xiaomi Mi Mix-telefonen. Både den lille S8 og den store S8'er vil have burde kanter.
Desuden går der rygter om, at telefonen vil have et langt 21:9 format, der minder som filmformat, som du ser det i biograferne, hvilket også bekræftes af lækkede billeder af et potentielt glaspanel til S8.
Læs også: Er dette den nye Surface Phone? Microsoft tager patent på en sammenklappelig smartphone
Vild processor - måske som den eneste
Alle rygter peger på, at Samsung vil benytte sig af sin egen Exynos 8895-processor i blandt andet Europa og Qualcomms Snapdragon 835-processor i USA.
Det har været Samsungs strategi de sidste mange år at bruge to forskellige modeller, og Samsungs kommende Exynos-processor skulle eftersigende være 17 gange så kraftig som sidste års model i S7-telefonen.
Samsung benytter også Snapdragon 835-chippen i nogle af sine modeller, og Samsung regner med at hamstre så mange af dem, at det ifølge rygter vil presse andre producenter som HTC og LG til enten at vente med at lancere telefoner med 835-chippen eller vælge en ældre processor.
Læs også: Samsung hamstrer ny superprocessor - nu må smartphone-konkurrenterne undvære
Derudover går der også rygter om, at telefonen vil have hele 6 gigabyte RAM. Det har flere af de kinesiske smartphones allerede i dag, heriblandt Huaweis Mate 9 Pro. S8 vil ifølge Venture Beat også have plads til et MicroSD-kort på op til 256 gigabyte.
Stik til dine høretelefoner
Apple dræbte audioporten i efteråret, hvilket blandt andet HTC har kopieret i både sin HTC 10 Evo og sin kommende HTC U Ultra-telefon. Samsung blæser højt og helligt på modefænomenet og fjerner ifølge rygterne ikke audioporten. Tak.
Læs også: Test af Honor 8: Virkeligt meget telefon for pengene
Digital assistent
Digitale assistenter som Siri, Cortana og Google Assistant forventes at blive et af de næste store teknologiske skridt, og det marked vil Samsung også ind på. Derforkøbte Samsung Viv Labs, et firma grundlagt af folkene bag Apples Siri, tilbage i 2016.
Den kommende Samsung-assistent skulle eftersigende hedde Bixby, som du eftersigende kan bede om at finde alle billeder fra ferien i sommers.
Et vildt kamera
Samsung har med de seneste telefoner fået stor ros for sine kameraer, men særligt den nye telefon fra Google, Pixel, vurderes af mange til at være kongen af smartphone-kameraet i dag.
Ifølge Bloomberg har Samsung eksperimenteret med et dualkamera ligesom både Huawei og Apple benytter i dag, men valgte det fra i sidste ende og benytter i stedet en sensor lignende den fra S7, men med markant bedre håndtering af lavtlysoptagelser og hastighed. Dette kan blandt andet være på grund af den indbyggede billedprocessor i det nye Exynos/snapdragon-chipsæt.
Læs også: Test: Huaweis nyeste smartphone er en af årets bedste Android-telefoner
Kan bruges som computer
Nogle af de mest underlige rygter er historien om en medfølgende dockingstation til din computerskærm. En angivelig lækket powerpoint-side viser, at telefonen kan omdannes til et desktoplignende miljø på samme måde som en Windows Lumia 950 kan med Continuum.
Rygtet er ikke så underligt igen, da flere mindre producenter er begyndt at bygge små Android-baserede computere. Et godt eksempel er Remix OS.
Pris?
Samsung Galaxy S8 er en toptelefon med hardware i toppen, og derfor også en pris høj pris. Samsungs S7 og S7 Edge kostede ved lancering 5.699 kroner og 6.499 kroner, og prisen vil som minium være på samme niveau, hvis ikke endda højere.
En note fra Goldman Sachs hævder at produktionsprisen for S8 er 15-20 procent højere end S7, og det kan have en effekt på salgsprisen.
Lanceringsdato?
Lanceringsdatoen er altid interessant. Samsung har selv meldt ud, at der ikke vil være en telefonlancering i forbindelse med Mobile World Congress-messen i Barcelona i slutningen af Februar. Det er ellers her Samsung tidligere har lanceret nye Galaxy-telefoner.
I stedet forventes det, at vi først kommer til at se en ny lancering omkring slutningen af marts/starten af april ved events i blandt andet New York.
Læs også: Test: LG G5's vilde dobbeltkamera opvejer ligegyldige funktioner