Artikel top billede

Samsung skal betale 3,4 milliarder kroner i erstatning til Apple

Der er netop afsagt dom en større patent-stridighed mellem Apple og Samsung. Samsung skal betale 3,4 milliarder kroner i erstatning.

Det er nu omkring syv år siden, at Samsung og Apple indledte en retssag om patenter.

Apple har længe hævdet, at Samsung uretmæssig har brugt patenteret Apple-design og -funktionalitet i Samsung-telefoner, som eksempelvis runde hjørner.

Nu skriver vi et nyt kapitel i den lange patent-strid. Der er netop faldet en endelig dom, som betyder, at Samsung skal betale over 3,4 milliarder kroner i erstatning til Apple.

Det skriver Bloomberg.

Dommen blev afsagt i en føderal domstol i San Jose, Californien, torsdag, og tager kun stilling til beløbets størrelse, da en tidligere dom havde fastslået, at Samsung havde overtrådt Apples designpatenter.

Langt forløb

Sagen tog sin begyndelse i 2011, da Apple sagsøgte Samsung med beskyldninger om, at Samsung i selskabets smartphones anvendte adskillige teknologier, som Apple har patent på - heriblandt det overordnede look og den generelle indpakning af produkterne.

I 2012 blev Samsung først gang dømt til at betale godt seks milliarder kroner, som dog senere i en ny retssag blev nedjusteret.

Efter Samsung gik med til at betale noget i erstatning gik sagen videre til U.S. Supreme Court i 2016, og blev siden sendt videre til en U.S. District Judge med en endelig regning på godt 2,5 milliarder kroner.

De 2,5 milliarder kroner forsøgte Samsung så at få nedjusteret yderligere, men det endte altså i stedet med en ekstraregning - og Samsung skal derfor til at finde omkring 900 millioner kroner frem fra bankkontoen for at dække hele erstatningskravet på de 3,4 milliarder kroner.

Reaktionerne oven på dommen

Samsung er ikke tilfreds med dommen og udtaler blandt andet:

"Vi vil overveje alle muligheder for at opnå et resultat, som ikke forhindrer kreativitet og fair konkurrence for alle virksomheder og forbrugere."

Hos Apple er man tilfreds med dommen og pointerer, at det aldrig har handlet om penge:

"Vi tror dybt på værdien af design, og vores teams arbejder utrætteligt for at skabe innovative produkter, der glæder vores kunder," sagde firmaet i efter domsafsigelsen.

Samsung får umiddelbart ikke problemer med at komme op med pengene. Den sydkoreanske virksomhed tjener, ifølge Bloomberg, over 240 millioner kroner hver dag.

Læs også:

Samsung skal betale Apple kæmpe-erstatning for massive krænkelser

Her er de seks Apple-patenter som Samsung har brudt




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere