Artikel top billede

Kendt mobilproducent snyder sig til hurtigere benchmarkresultater: Telefoner langt fra så hurtige som påstået

Den kinesiske mobilproducent OnePlus snyder sig til bedre score med sin OnePlus 3T. Se her, hvordan det kan lade sig gøre.

OnePlus er tech-verdenens favoritselskab, når det kommer til mængden af kraft i en smartphone i forhold til prisen.

Selskabets nyeste smartphone, OnePlus 3T, har for eksempel lige så kraftfuld hardware som Googles Pixel, men koster kun det halve. Siger OnePlus.

Men nu viser det sig, at telefonerne ikke er helt så vilde som først antaget.

Udviklerforummet- og mediet XDA-developers har opdaget, at OnePlus 3T aktiverer en særlig kraftfuld CPU-plan, når der køres benchmark-applikationer på telefonen.

Det betyder, at OnePlus 3T på scoretavlen vil se ud til at være bedre end telefonen egentligt er i daglig brug.

Sådan sker det

Helt konkret opfanger telefonen, når de mest gængse benchmark-programmer aktiveres på telefonen, apps som eksempelvis Geekbench og AnTuTu, og aktiverer den særlige CPU-plan, der tillader at CPU'en er hurtigere, men samtidig også langt varmere og mindre stabil i længden.

XDA-developers opdagede OnePlus' fusk ved at samarbejde med folkene bag Geekbench-programmet.

Sammen udviklede de en ny alternativ version af Geekbench-appen under navnet "Bob's Mini Golf Putt" og kunne derefter benchmarke OnePlus 3T uden snyd.

Hvis du interesserer dig for mobilprocessorer og benchmarks, kan du læse hele XDA's gennemgang af fuskeriet her.

XDA har efterfølgende haft fat i OnePlus, der lover at ændre praksis i fremtiden.

Læs også: Test: Huaweis nyeste smartphone er en af årets bedste Android-telefoner

Ikke de første

OnePlus er langt fra det eneste firma, som er blevet taget med bukserne nede.

For få år siden var en lang række af de største mobilproducenter indblandet i en stor benchmark-skandale - heriblandt Samsung og HTC. 

XDA's undersøgelse med den nye "Mini-golf-Benchmark" viser, at de ikke snyder med deres nye smartphones i dag.

Du kan også sammenligne benchmark-snyd med VW's store miljøskandale. 

Læs også: Software-fusk koster VW 100 milliarder kroner




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere