Itek advarer mod spyware

Spyware koster det danske samfund mere end 100 millioner kroner om året alene i tabt arbejdsløn. Det vurderer branchefællesskabet Itek, der nu har udsendt en vejledning til virksomheder, som vil gøre noget ved spionprogrammerne.

Danske virksomheder er under konstant overvågning af små ondsindede stykker software, som alene i tabt arbejdsløn koster det danske samfund mere end 100 millioner kroner.

Sådan udlægger Itek problemet spyware, og derfor har branchefællesskabet nu udsendt en vejledning til erhvervslivet om, hvordan det kan tackle spionsoftware.

Mindst 600.000 danske pc'er har spyware installeret, vurderer Itek på baggrund af tal fra sikkerhedsfirmaet Commendo.

Et problem

- De fleste tror, at almindelige antivirusprogrammer kan fjerne spyware, men det kan de ikke. Vi vil med denne vejledning først gøre dem klar over, at det er et problem, og derefter forklare dem, hvad de kan gøre ved det, siger Henning Mortensen, konsulent i Itek.

Spyware dækker ifølge Iteks definition bredt over programmer, som på en eller anden måde tager kontrol over en del af brugerens pc. Det kan være i småtingsafdelingen som at ændre startsiden i webbrowseren, eller det kan være programmer, som decideret overvåger brugerens adfærd.

De fleste internetbrugere får spyware gennem plug-ins til webbrowsere, eller når de installerer shareware-programmer på pc'en.

Den mest udbredte form for spyware er adware, som i separate browservinduer viser reklamer, når brugeren er forbundet til internettet. Selv om adware i sig ikke gør megen anden skade end at sløve pc'en lidt ned, så er det stadig uønsket software på en virksomheds-pc.

- Mens du står foran dine kunder og er i gang med en præsentation på computeren, så popper der pludselig en mere eller mindre afklædt kvinde op på skærmen. Så er din troværdighed som oplægsholder jo fuldstændig undermineret, siger Henning Mortensen.

Kan udgøre en sikkerhedsrisiko
Itek vurderer, at 1,25 procent af alle spywareprogrammer hører ind under den specielt farlige kategori, som kan udgøre en sikkerhedsrisiko for virksomheden. Det kan være en bagdør, som åbner virksomhedens interne netværk for omverdenen, så uvedkommende kan stjæle hemmelige oplysninger eller sabotere virksomhedens netværk.

Løsningen på spyware-problemet er ikke så enkel som mod virus eller orm, da det i høj grad handler om at opdrage medarbejderne til at være påpasselige, når de bruger pc'erne til at surfe på internettet.

De programmer, der findes til at fjerne spyware, fungerer ikke helt på samme måde som antivirusprogrammer, der oftest griber ind, allerede når virussen forsøger at installere sig selv på systemet. Et anti-spyware-program skal typisk køres en gang i mellem for at gennemsøge harddisken for spyware-programmer.

- Vi skal ikke afholde os fra at forsøge at løse problemet, bare fordi det er svært, siger Henning Mortensen.

Han anbefaler, at det først og fremmest gælder om at få flettet bekæmpelsen af spyware ind i firmaets generelle it-sikkerhedspolitik, hvis den skal være rustet til at håndtere problemet.

Relevant link

ITEK's spyware-vejledning




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere