Artikel top billede

Michael Seifert tjente over 700 millioner kroner på salget af Sitecore

Den danske it-iværksætter Michael Seifert scorede mere end 700 millioner kroner på salget af aktiemajoriteten i Sitecore i foråret.

It-manden Michael Seifert scorede mindst 700 millioner kroner i april, da kapitalfonden EQT købte aktiemajoriteten i selskabet.

Det viser netop offentliggjorte tal fra Michael Seiferts holdingselskab, Michael Seifert Holding ApS, skriver finans.dk.

Ved handlen blev Sitecore prisfastsat til at være omkring en milliard euro værd, men parterne ville dengang ikke oplyse, hvor meget EQT købte - eller hvor meget Michael Seifert og de øvrige Sitecore-stiftere - Thomas Albert, Lars Fløe Nielsen, Ole Thrane og Peter W. Christensen - beholdte af selskabet.

Eneste melding dengang var, at stifterne beholdte en 'betydelig ejerandel.'

Det kan du læse mere om her.

Ifølge finans.dk rullede der imidlertid godt 700 millioner kroner ind i Michael Seiferts holdningselskab i forbindelse med salget af Sitecore.

I alt ejer han via holdningselskabet værdier for 825 millioner kroner.

Sitecore har i en årrække været globalt førende inden content management (CMS) og er helt i front med udvikling af personaliserede marketing-løsninger til store globale kunder.

To gange Danmarks bedste

Successen understreges af, at Sitecore to gange har snuppet titlen som bedste danske it-virksomhed i Computerworlds Top 100.

I løbet af det seneste regnskabsår sprintede Sitecores omsætning langt forbi milliarden fra 838 millioner til 1.136 millioner kroner - en stigning på 36 procent.

Faktisk har succesen været så voldsom, at Sitecore for få måneder siden nærmest var ved at blive kvalt i sin egen succes, i det det krævede så store investeringer at følge med ekspansionen, at det tærede voldsomt på selskabets overskud.

Det kan du læse mere om her: Ved at kvæles i succes: Vild vækst har ædt Sitecores overskud.

Sitecores CMS-løsninger har høstet stor anerkendelse fra analysefirmaer som Forrester og Gartner, og de seneste år har man især satset stærkt på udvikling af løsninger til såkaldt context marketing.

Det er et nyt marked, som ifølge Michael Seifert er langt fra færdigudviklet, og hvor potentialet er "mange gange større" end traditionel CMS.

"Context marketing er den næste store ting indenfor marketing, hvor indholdet i dine budskaber tilpasses til den sammenhæng - context - det optræder i. Alle marketing-folk vil gerne personalisere deres budskaber. Men for at få det rigtige indhold ud til modtageren, skal du kende historikken for det enkelte individ," fortalte Michael Seifert sidste år til Computerworld.

Læs også:

Stor kapitalfond overtager danske Sitecore

Her er den danske it-branches milliard-succeser

Sitecore-stifter efter milliardhandel: Her er det helt unikke ved Sitecore

Kapitalfond: Vi er klar med flere penge til Sitecore

En af Danmarks bedste CIO'er forlader sin stilling: COWI's CIO skifter til nyt topjob i den danske it-branche




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere