ComputerViews: Tag en kompleks lovgivning. Tilsæt hastværk, 98 kommuner og en masse offentlige myndigheder.
Lad et ellers velfungerende it-system gennemgå en masse ændringer. Rør det hele godt sammen og send derefter resultatet af alt dette til Udbetaling Danmark, som med fejlbehæftede oplysninger ikke udbetaler korrekt til alle borgere.
Så er vi ved at være fremme til, hvordan implementeringen af regeringens kontanthjælpsloft er blevet bagt sammen og serveret for de svageste danskere, hvoraf nogen har oplevet, at udbetalingerne har været stærkt forsinkede, mangelfulde eller præget af fejlagtige oplysninger undervejs.
Hele ideen med loftet er at indføre en grænse for, hvad man kan få i særlig støtte, boligstøtte, kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse for derefter at få folk ud på arbejdsmarkedet.
Hvorvidt arbejdsmarkedet har fået glæde af loftet, er endnu uvist to måneder med det nye loft.
Men selve projektgennemførelsen ligner den klassiske it-skandale under opsejling, hvor projekt-kompleksiteten ikke harmonerer med tidsplaner, datakvalitet og ambitionsniveau.
"Cirka 27.000 borgere modtog deres udbetaling af §34 særlig støtte korrekt og til tiden, men mindre grupper af borgere har desværre oplevet forsinkede udbetalinger eller breve med fejlagtige oplysninger," lyder det i en statusmail fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) til Computerworld.
"Det er naturligvis beklageligt, at borgere har måttet vente på de her udbetalinger, som de er meget afhængige af - og rettelser af fejl og hurtige efterbetalinger har højeste prioritet hos kommunerne og Udbetaling Danmark," forklarer STAR videre.
Forskellige fortolkninger
Omkring 33.000 danskere blev ifølge Ritzau 1. oktober ramt af kontanthjælpsloftet, hvilket varierer en del fra det oprindelige skøn på 27.800 personer.
Det skete efter, at den tidligere Venstre-regering med daværende beskæftigelsesminister Jørn Neergaard (V) i spidsen havde strikket en ny og mere moderne version af loftet sammen.
Strikkeriet foregik i fællesskab med Venstres nuværende regeringsvenner Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti samt støtterne fra Dansk Folkeparti.
Loven blev vedtaget i foråret, og siden er lovarbejdet ifølge flere kilder, som Computerworld har været i kontakt med, blevet hastet igennem for at nå deadline.
Således har Danmarks 98 kommuner siden 1. april, hvor de nye regler trådte i kraft, fået anderledes redskaber at arbejde med og sætte flueben i, når sagsbehandlerne skal vurdere, om danskere er berettigede til offentlig støtte.
Information.dk har tidligere beskrevet, at kommunerne har behandlet de berørte folk ret forskelligt fra kommune til kommune, og så er det altså held eller uheld, om man bor i den rigtige eller forkerte kommune, hvis man sidder som modtager af en offentlig ydelse.
Kommunerne sender data videre til KMD, hvis it-system AKTIV med mere end 10 år på bagen er blevet modificeret til at håndtere loftet. Herefter er det Udbetaling Danmarks opgave at udbetale de korrekte beløb til de korrekte borgere.
Garbage in, garbage out
Sagerne med borgere på overførselsindkomst tager deres begyndelse ude i kommunerne, som står for sagsbehandling og eventuel tildeling af ydelserne.
Her starter det, som man kunne beskrive som 'garbage in, garbage out'-cirklen: Propper du skidt ind i et system, får du skidt ud igen. I sidste ende risikerer man i dette tilfælde at ramme de svage danskere, som er stuvet sammen under loftet.
I Kommunernes Landsforening (KL) udtaler Thomas Kastrup-Larsen, formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, følgende til Computerworld:
"Kommunerne har oplevet problemer med kvaliteten af de data om borgerne, der er blevet overført fra kommunernes it-systemer til Udbetaling Danmark."
Hos system-leverandøren KMD med enkelte kodefejl som følge af de indviklede regler erkender man da også, at forløbet langt fra har været fejlfrit.
"Vi er som alle andre parter i sagen bevidste om, at implementeringen af de nye regler har medført fejl. Implementeringen af de nye regler er en omfattende og yderst kompleks opgave, der forgår over en kort periode. Alle fejl bliver løbende håndteret af kommunerne, KL, Udbetaling Danmark, STAR og KMD," forklarer it-selskabet i en besked til Computerworld.
Udbetaling Danmark beklager også fejlene, som flere borgmestre har pustet grundigt op.
Eksempelvis har Roskildes borgmester Joy Mogensen (S) for nyligt udtalt til flere medier, at 600 borgere har oplevet fejl i udbetalingen af deres huslejestøtte, og 700 har fået forkerte varslinger.
Ifølge Udbetaling Danmarks presseafdeling er i alt 543 borgere i Roskilde berørte af kontanthjælpsloftet, så kommunernes skøn af fejlramte borgere kan være ret højt sat. Fra Udbetaling Danmarks side ser det ud til, at det grundlæggende problem er datakvalitet.
It-bøvl giver ekstraarbejde
Og så er vi tilbage til STAR, som står som en af Beskæftigelsesministeriets ledestjerner for lovarbejdet omkring kontanthjælpsloftet.
Her har Computerworld ønsket forklaring på, hvorfor fejlene er opstået, og hvad konsekvenserne bliver fremadrettet for at sikre den korrekte datakvalitet.
"Problemerne har bestået af fejl i oplysningerne om borgerne eller manglende data om dem. Alle kendte fejl i data er rettet, forsinkede udbetalinger er gennemført og rettelser til breve med fejl er udsendt," forklarer STAR om knas med udbetalinger i november.
Samtidig erkender STAR, at problemer med datakvaliteten skyldes softwarefejl (hos KMD) og betjeningsfejl (i kommunerne) som følge af den forhastede lovgivningsproces og praktiske implementering.
Dertil kommer, at myndighederne får en masse henvendelser fra borgere, som ikke forstår de komplekse nye regler. Forklaringsarbejdet til borgerne har ifølge STAR været en "stor og tidskrævende opgave for medarbejderne i kommunerne og Udbetaling Danmark".
"Fremadrettet samarbejder STAR, KL, Udbetaling Danmark og den fælles it-leverandør KMD om at få rettet op på kendte fejl, så de ikke gentager sig. Samtidig samarbejdes der om at få implementeret de resterende dele af kontanthjælpsloftet så problemfrit for borgerne som muligt," lyder det fra STAR.
Udmeldingen giver stof til eftertanke, da vi med indførslen af et moderne kontanthjælpsloft har sikret ekstra arbejde til en mindre hær af offentlige ansatte og it-folk hos KMD. Det var næppe det, som den tidligere Venstre-regering mente med, at kontanthjælpsloftet skulle sikre flere danskere i arbejde.
Overhører vi advarslerne fra de offentlige parter, jurister, it-folk og kommuner næste gang, en offentlig jumbojet skal i luften, risikerer vi, at den nok afgår til tiden, men at folk falder ud af bunden.
Læs også:
Danmarks nye regering: It og den store digitale omstilling bliver et gennemgående tema i arbejdet - her er it-planerne
Advarsel fra leverandør: Pris-pres er den lige vej til nye statslige it-skandaler