Af partner Per Gulløv Lundh Eeg, Devoteam, direktør Jette Aagaard Madsen, CSC, salgschef Inge Speiermann-Vognsen, CSC, direktør Birgitte Hass, IT-Branchen, og markedsdirektør Mette Feifer, Dansk Erhverv.
Datafeberen er over os.
Teknologi-udviklingen har medført en kolossal stigning i mængden af data, og 90 procent af verdens data er skabt de seneste to år.
De gigantiske datamængder giver et væld af nye muligheder - også i den offentlige sektor. På områder lige fra sundhedsvæsenet til miljøkontrollen og til skatteinddrivning kan vi udnytte data til at skabe en mere effektiv offentlig sektor.
Men vores lovgivning om, hvad det offentlige må bruge data til, er slet ikke tidssvarende og kan spænde ben for, at vi høster gevinsterne.
Lang tradition for at beskytte følsomme oplysninger
Data er blevet en handelsvare, et aktiv, for alle sektorer. Blandt både borgere og virksomheder er der en stigende erkendelse af, at der ligger indsigt og muligheder gemt i de mange data.
Og det offentliges data er ingen undtagelse. Men værdien skal findes i spændingsfeltet mellem de forskellige datakilder, for eksempel CVR-data, forbrugsdata eller data fra forskellige myndigheder.
Diskussionen om big data og samkørsel af data havner ofte i en diskussion for og imod privacy (beskyttelse af private data).
Lad os derfor slå én ting fast: Ingen af os ønsker et samfund, hvor alt overvåges og registreres, eller hvor personfølsomme eller forretningsfortrolige data flyder frit.
Tværtimod gør teknologien det i dag muligt at sammenstille data og samtidig forhindre, at disse data kan føres tilbage til enkelte personer eller virksomheder.
I Danmark har vi en lang tradition for at sikre netop det, da mange af de offentlige tilgængelige data fra Danmarks Statistik er aggregeringer af data, der vedrører enkeltpersoner.
Lovgivningen forhindrer en effektiv udnyttelse af data
Lad os se nærmere på de forhindringer, som lovgivningen lægger for en effektiv udnyttelse af data.
Myndighederne har i dag ikke engang mulighed for at egne bruge data på tværs af myndighedsskel (såkaldt samkørsel).
Så det er ingen overraskelse, at lovgivningen slet ikke giver mulighed for at udnytte mulighederne i big data.
Et eksempel er kontrol- og tilsynsområdet inden for miljø, arbejdsmiljø og fødevaresikkerhed. Her er det oplagt, at kontrolenhederne har mulighed for at bruge hinandens data, eventuelt i kombination med data fra eksterne kilder. Det må de ikke i dag.
Ved at få adgang til mange flere datakilder, herunder hinandens data, vil myndighederne for eksempel kunne se mønstre, der er centrale for den samlede kontrolindsats.
De delte data kan hjælpe til at målrette vejledningen af de virksomheder, der føres kontrol med, og på sigt sikre, at der reelt kun føres kontrol, hvor der er behov. Det sikrer, at tilsynsmyndighederne bliver mere effektive.
Hospitalspersonale sparer tid ved brug af data
Et andet konkret eksempel på den værdi, nye typer data kan skabe, er fra sygehussektoren.
Et hospital har i forbindelse med planlægningen af et nyt hospitalsbyggeri via sensorer over en periode (anonymt) monitoreret personalets arbejdsgange og bevægelsesmønstre i en række afdelinger.
Analyser af de indsamlede data har vist, at hospitalet samlet set kan spare 12 procent af den tid, som læger og sygeplejersker bruger på at gå fra funktion til funktion, hvis man placerer de forskellige funktioner optimalt.
På den måde er anonymiserede sensordata brugt til at skabe ny indsigt, uden at det krænker den enkelte ansattes privatsfære.
Og sådan kunne vi fortsætte: Hvad nu, hvis vi kunne blive bedre til at fange momssvindlere og skatteunddragere ved at samkøre data fra Skat og Erhvervsministeriet og nye eksterne datakilder?
Hvad nu, hvis konsekvenserne af farlige stoffer blev opdaget langt hurtigere, fordi arbejdsmiljøklinikker samkørte data med tilsvarende udenlandske klinikker og forskningsinstitutioner?
Hvad nu, hvis vi kunne sikre en bedre gennemførselsprocent på de danske erhvervsskoler ved at indsamle og analysere data om de studerende?
Hvad er løsningerne?
Vi glæder os over, at Folketingets it-ordførere har taget initiativ til en offentlig høring om big data 23. november og tillader os at spille et par ideer på banen, der kan inspirere lovgivningen:
- Lovgivningen bør give mulighed for, at data kan anvendes til andre, klart beskrevne forhold end det umiddelbare formål. For eksempel bør data om virksomhedsregistreringer kunne anvendes til kontrol i Skat.
- Alle offentlige myndigheder skal have lov til at lave forsøg med big data-analyser under forudsætning af, at personfølsomme data kun anvendes anonymt. Det vil give mulighed for at sætte gang i innovationen og ændre på kulturen. For det er desværre også en del af kulturen en række steder ikke at se på tværs af myndighedsskel. Og det skal ændres, hvis vi skal høste de store gevinster.
- Giv os en data-grundlov. En af udfordringerne i lovgivningen er, at forhold vedrørende data typisk er reguleret i den enkelte lov. Dermed får vi ikke en tværgående diskussion af, hvordan data skal reguleres.
I stedet sker reguleringen ud fra de enkeltsager, der giver anledning til ny lovgivning. En data-grundlov kan stadfæste principper om privacy, om brug og deling af data og om, at virksomheder og borgere kun skal afgive (samme) oplysninger én gang.
I dag gør lovgivningen det vanskeligt for det offentlige at udnytte potentialet i en aktiv brug af data. Vi har brug for at komme væk fra en regulering på dataområdet, hvor alt, der ikke eksplicit er tilladt, er forbudt.
Politisk spørgsmål
Det er et politisk spørgsmål, om vil skal udnytte potentialet i big data.
I Danmark er vi er godt på vej ved at åbne adgangen til offentlige data på en lang række områder.
Men vi bør tage yderligere skridt, hvis vi skal have en egentlig datadrevet offentlig sektor, hvor data kan redefinere måden, den offentlige sektor arbejder på.
Vi bør tillade samkørsel af offentlige data, og vi bør indrette datapolitikken i en række myndigheder sådan, at de også kan benytte offentligt tilgængelige datakilder - sociale medier, forbrugerportaler og så videre i myndighedsopgaverne. Kun på den måde får vi for alvor data i spil til gavn for vores samfund.