Da Babyboomerne (født i 1945 og frem) kom på arbejdsmarkedet, var kontorerne stadig indrettet med skriveborde på uendelige rækker og cheferne i hjørnekontorer.
Det var det rene Mad Men med endeløse fysiske møder, klart hierarki, skrivemaskiner og faste arbejdstider.
Derfor er det ikke så mærkeligt, hvis generationen føler sig lidt udfordret af Generation Y (født i 1980'erne og frem) og i endnu højere grad bliver det af Generation Z (født i 1990'erne og frem).
For de yngste generationer er arbejde nemlig noget, man gør. Om det er derhjemme, på farten, på jobbet eller på en bjergtop er ret lige meget - så længe der er Wi-Fi. Og opgavekoordinering sker gerne via fildelingsværkøjer, chat eller sms. Arbejde er en handling.
Det åbne kontorlandskab
1990'erne indvarslede for alvor storrumskontorerne i Danmark, men internationalt skete skiftet allerede i 1960'erne.
Tidsånden inspirerede til personlighedstests og idéen om det åbne kontor som et demokratisk sted, hvor alle kunne tale sammen på tværs.
Cheferne kom så småt ud af hjørnekontorerne, og der kom fokus på medarbejderes forskellighed i evner og behov.
Kontorformen har fået skæld ud for at resultere i støj, indeklimaproblemer og manglende privatliv. Til gengæld er den ressourcebesparende og ideskabende, hvis de rette mennesker sidder sammen.
I USA, som typisk er længere fremme i udviklingen end Danmark, arbejder 70 procent af alle kontoransatte i et storrumskontor.
Facebook, Google og Apple dyrker det overraskende nok stadig.
I de senere år har en ny, fleksibel kontorform gjort sit indtog på arbejdsmarkedet. New Ways of Working er, i tråd med de nye generationers behov og arbejdsmåder, en mere fleksibel kontorform med funktionsbestemte rum som ståmødestationer, steambaser, stillezoner, brainstorm-områder og cafemiljø.
Store møderum opdeles typisk i flere små med masser af teknologi som white boards og videokonference-muligheder. Der er ingen faste pladser, og man rydder bordet hver dag.
Fordelen er bedre brug af kvadratmeterne og større dynamik mellem fagsiloerne i organisationen.
Men. Det er jo ikke alle medarbejdere, der er digitale indfødte. Så hvordan får vi alle generationerne til at trives - på en gang?
Fleksibilitet giver plads til generationerne
Det mere fleksible kontor betyder faktisk, at det bliver lettere at tilgodese de forskellige generationers behov.
Det er der nok også behov for. 35 procent af Babyboomerne frygter, at Generation Z kommer til at skabe spændinger på arbejdspladsen, viser en undersøgelse, som Coleman Parkes Research har udført for Ricoh.
Heldigvis synes knap 9 ud af 10 adspurgte, at det er en fordel med mange generationer på arbejdspladsen. Og det er i høj grad en ledelsesudfordring at lykkes med det.
Som jeg ser det, handler det om at lade generationerne gøre det, de trives med.
Så lad din babyboomer sidde et mere privat sted. Sørg for at give din Y'er og Z'er løbende feedback. Og sæt brugervenligheden i højsædet, så diverse platforme og hjælpemidler er intuitive at bruge på tværs af generationerne.
Mangfoldighedsledelse
Egentlig handler det om, at du som leder tænker over generationernes præferencer: Hvilken kommunikationsform og hvilket tidspunkt passer bedst? Hvor meget og hvor tæt ledelse er optimalt?
Og at du agerer brobygger og oversætter i organisationen, så X'eren ikke tænker "doven" om Z'eren, men "flydende arbejdstid" - og at Z'eren lærer noget om fordybelse af Babyboomeren.
Problemstillingen, som mange erhvervsledere står overfor, er, at vi både skal indrette os efter at tiltrække de nye, stærkeste talenter samtidig med, at vi skal fastholde de gode, eksisterende medarbejdere.
Groft sagt har Babyboomerne og Z'erne typisk modsatrettede ønsker og behov. Bliver Babyboomeren kaldt ind til chefen, er hans tanke: Hvad har jeg nu gjort galt? Z'eren tænker derimod: Hvad skal jeg nu anerkendes for?
Ledelsesperspektiver er derfor en integration, der går begge veje: De ældre generationer kan blive inspireret af Z'ernes totale omstillingsparathed, mens de unge kan få indsigt i betydningen af vedholdenhed og fokus.
Og den enkelte leder kan bruge generationsinddelingen som en ramme og indgang til at praktisere situationsbestemt ledelse, der er tilpasset efter den enkelte medarbejder.
Tag din egen medicin
Det er et klassisk paradoks, at virksomheder sjældent selv tager den medicin, de sælger.
I Ricoh Danmark nedlagde vi for halvandet år siden alle faste pladser - en såkaldt free seating-ordning.
Da jeg først meldte ud i organisationen, at vi ophævede faste pladser, var det især de modne mellemledere, der havde svært ved at sluge forandringen.
Ganske forståeligt, når du tager i betragtning, at eget kontor historisk har været synonym med at være leder. Mellemledernes umiddelbare modforslag var derfor, at salgsafdelingen ville få free seating, men at de skulle selv beholde deres kontorer.
Det krævede en meget ihærdig kommunikations- og ledelsesindsats at få alle ombord. Jeg holdt mange møder med lederne - og det blev til mange flere, end jeg havde regnet med.
Heldigvis kom vi igennem processen, uden at nogen sagde op eller måtte fyres, men den stærke umiddelbare modstand understregede virkelig, hvor dybt forankret opfattelsen af kontoret er for de ældre generationer.
I dag har alle frie pladser - inklusive mig selv - og jeg vurderer, at cirka 80 procent flytter plads hver dag, og 40 procent flytter rundt i forskellige afdelinger.
Det giver en helt ny dialog på tværs af virksomheden, og det har skabt langt større samarbejde mellem afdelinger, der tidligere kæmpede med den klassiske silo-problemstilling.
Som chef er jeg selv langt mere tilgængelig for mine medarbejdere, og jeg ved altid, hvad der rører sig i organisationen.
Derudover mindsker free seating faktisk behovet for kontorplads med gennemsnitligt 25 procent, så du enten kan spare udgifter til lokationer eller få plads til at understøtte betragtelig vækst i organisationen.
Udnyt de teknologiske muligheder
Som leder er det naturligvis væsentligt at forstå og være på forkant med de teknologiske muligheder, som bidrager til at udvikle din organisation og dine medarbejdere.
Free seating virker kun, fordi vi har adgang til videomøder, fleksible møderum og et it-setup, der lader os arbejde, hvor vi ønsker det.
Men hvis teknologien virkelig skal give fordele for organisationen, så kræver det, at dine medarbejderne kan se gevinsten i at bruge den - og er åbne for, at deres kollega måske gør det anderledes.
Derfor er det også ok, at vi har medarbejdere, der stadig foretrækker at sidde samme sted hver dag.
Det væsentlige er, at de forskellige generationer udfolder deres potentialer på hver deres måde, så den enkelte generations forcer kommer bedst muligt i spil - til deres egen og organisationens bedste.
På den måde kan arbejde i virkeligheden både kan være et sted og en handling.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.