Mange virksomheder lever af at indsamle og videresælge data om forbrugere, og de fleste virksomheder er interesserede i at vide mest muligt om deres kunder.
Data flyder på kryds og tværs mellem mennesker gennem alt fra smartphones til biler og vores hjem, som bliver stadig mere forbundne.
Alene fra 2015 til 2016 er tingenes internet vokset med 30 procent ifølge Gartner, så 6,4 milliarder enheder er forbundet. 5,5 millioner nye ting bliver forbundet hver dag.
Udviklingen skaber helt nye muligheder og trusler for både forbrugere og virksomheder.
Historisk set har forbrugerne ikke lagt særlig megen vægt på, hvem der fik adgang til deres personlige data, eller hvorledes disse blev behandlet.
Men efterhånden som det går op for folk i hverdagen, hvor store konsekvenserne kan være, hvis man bliver hacket, stiger opmærksomheden på, hvordan personlige data sikres.
Hacking er et stigende problem, og Rigspolitiets nationale Cyber Crime Center vurderer, at ni ud af ti danske virksomheder har haft uautoriserede besøg i deres it-systemer.
En ny Accenture-undersøgelse viser, at mere end halvdelen (55 pct.) af forbrugerne på tværs af 23 lande er utrygge ved sikkerheden omkring deres persondata.
Det har medført, at forbrugere, som er bekymrede for sikkerheden i digitale services og produkter, simpelthen vælger disse fra.
Netop nu er der særligt seks tendenser, der gør sig gældende i forbindelse med sikkerhed og personlige data:
1. Kunder vil ikke handle med virksomheder, som de ikke stoler på kan beskytte deres data
Alligevel viser tallene, at mere end halvdelen af virksomhederne i vores undersøgelse er enige om, at de ikke gør nok på denne front for at bygge opbygge kundernes tillid til deres beskyttelse og anvendelse af data.
2. Kunderne agerer på deres bekymringer
67 procent af virksomhederne vurderer, at deres kunder nu agerer for at beskytte egne persondata ved for eksempel at fravælge services.
Fremover vil vi se, at forbrugerne vil gå uden om virksomheder, der ikke beskytter deres kunders persondata.
3. Kunderne forlanger "datadividende"
Forbrugerne bliver i stigende grad bevidste om, at deres data har en værdi.
Nogle er endda begyndt at sælge deres data til mellemhandlere.
Det betyder i princippet, at æraen omkring indsamling af 'fri' data måske slutter, og i sidste ende bliver virksomheder derfor nødt til at genoverveje deres strategi for dataindsamling.
4. Ny teknologi hjælper til at sikre anonymitet for forbrugerne
En anden tendens, som peger i retning af, at det i stigende grad bliver nødvendigt for firmaerne at genoverveje dataindsamlingsstrategien, er, at vi netop nu ser en vækst i services, som beskytter forbrugernes privatliv ved for eksempel at kryptere data eller anonymisere brugere og disses færden på nettet.
Et eksempel på dette er søgemaskinen DuckDuckGo, hvor brugerne anonymt kan gennemføre søgninger.
I 2013 håndterede den 1,7 millioner søgninger og i 2015 var dette tal vokset til syv millioner.
5. Lovændringer påvirker reglerne for dataindsamling
Ikke kun i EU, hvor vi ser den nye dataforordning, men også andre steder, er der øget fokus på sikkerhed for persondata.
Den stigende regulering kan disrupte og skabe omvæltninger på tværs af brancher, da velforberedte og tilpasningsdygtige virksomheder vil opnå klare konkurrencefordele.
Men mange virksomheder (72 procent) er også positive over for udviklingen, fordi den kan bidrage til at skærpe de generelle retningslinjer for behandling af persondata.
6. NGO'er øger kontrol med erhvervslivets håndtering af data
Et stadig større antal uafhængige institutioner som for eksempel Fair Data i Storbritannien og the Electronic Frontier Foundation i USA sætter fokus på, hvordan virksomheder anvender personlige data.
Det er altså tydeligt, at forbrugerne er blevet opmærksomme på, at deres persondata er vigtige og derfor skal beskyttes, samt at de er begyndt at stille krav om, at dette gøres af de firmaer, der ønsker at have dem som kunder.
Virksomhederne erkender, at de er bagud, og at de i langt højere grad skal arbejde for at bibeholde forbrugernes tillid.
Hvis de vil bevare deres konkurrencefordel i adgangen til persondata, som muliggør skræddersyede services til deres kunder, er firmaerne nødsaget til at tage sikkerheden omkring selvsamme persondata alvorligt - og melde klart ud, at de gør det.
Så skal fordelene nok vise sig.
Datasikkerhed er forretning
Et meget godt eksempel på en virksomhed, som har forstået at udnytte udviklingen, er teleselskabet Deutsche Telekom.
På baggrund af kundernes frygt for eksterne overvågnings-mails udviklede Deutsche Telekom i samarbejde med mail-leverandørerne Web.de, T-Online og GMX en end to end-krypteret mailservice, hvor data bliver opbevaret sikkert i Tyskland.
Efter Snowden-sagen oplevede Deutche Telekom en sekscifret vækst i nye abonnenter.
Et andet eksempel er Kreditech, der er en tysk startup, som vurderer kreditforhold.
Selskabet har siden starten i 2012 udstedt flere end 1,5 millioner mindre lån baseret på persondata fra sociale netværk og brugeroplysninger gennem profiler på online-handelsplatforme.
Brugerne giver med andre ord adgang til deres data, og Kreditech responderer med det ønskede lån - når forholdene er i orden, naturligvis.
Persondata er vigtige data, men de skal håndteres og beskyttes på betryggende vis.
De firmaer, der forstår at gøre dette - og profilere sig derigennem - vil være syvmileskridt foran andre i den udvikling, der bliver retningsgivende for konkurrencesituationen.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.