Artikel top billede

Privacy-søgemaskinen DuckDuckGo er på vej med ny browser - klar til at udfordre Chrome

En ny browser med robust privatlivsbeskyttelse fra søgemaskinen DuckDuckGo skal udfordre Google Chrome.

DuckDuckGo er sandsynligvis bedst kendt for sin søgemaskine, der er et privacy-fokuseret alternativ til Google.

Men nu vil DuckDuckGo også udfordre Google på browser-markedet til Windows og Mac, hvor selskabet er på vej med en ny browser med fokus på privatliv og beskyttelse mod sporing.

Det oplyser DuckDuckGo’s topchef i Gabriel Weinberg i et blogindlæg, hvor han gør status over 2021 og ser frem mod 2022.

Signifikant hurtigere end Chrome

I blogindlægget hævder han også, at de første test af den nye browser indikerer, at den er signifikant hurtigere end Google Chrome, og samtidig bygger den ifølge topchefen på en robust privatlivsbeskyttelse, der ikke kræver, at brugeren selv skal ind og justere på mere eller mindre skjulte sikkerhedsindstillinger.

DuckDuckGo har allerede udviklet en mobilbrowser til både Android og iOS, og den udmærker sig blandt andet ved at have en særlig knap, der med et enkelt klik sletter dine browserhistorik, data og åbne faner.

Den funktion vil også være indbygget i den nye browser til Windows og Mac, lover selskabet.

Allison Johnson, der er kommunikationschef hos DuckDuckGo, oplyser desuden til tech-mediet The Verge, at DuckDuckGo bygger appen fra bunden, men at den vil være baseret på de webmotorer, der via api’er stilles rådighed i de forskellige styresystemer.

Det vil sige, at browseren i MacOS-udgaven vil basere sig på Safari/Webkit-motoren, mens den i Windows-udgaven vil anvende Edge/Chromium-motoren.

Mac-udgaven af browseren bliver allerede beta-testet i skrivende stund, men Gabriel Weinberg har på Twitter understreget, at der også bliver arbejdet på en Windows-version.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere