Mac OS X står pivåbent for angreb

To ekstremt kritiske sikkerhedshuller i Apples styressystem, Mac OS X, efterlader brugerne sårbare over for ondsindet kode, som kan snige sig ind på Mac'en, når en bruger besøger et websted. Apple blev underrettet om sårbarhederne i februar, men forholder sig fortsat tavs.

To sikkerhedshuller i Apples styresystem, Mac OS X, kan udnyttes til at placere og afvikle ondsindede programmer på Mac'en, hvis brugeren besøger et særligt konstrueret websted. Begge sårbarheder har forbindelse til visningen af hjælpefiler i Mac OS X.

Det danske sikkerhedsfirma Secunia betegner sikkerhedshullerne som ekstremt kritiske, fordi der allerede findes flere kodeeksempler på internettet, som udnytter dem.

Der er endnu ingen opdatering klar eller alternative løsninger, som kan beskytte systemet. Ifølge Secunia er det bedste, Mac-ejerne kan gøre, kun at besøge websteder, de ved, de kan stole på. Desuden bør man ikke surfe på internet. mens man er logget på med administrator-rettigheder.

Ifølge den person, som kalder sig "lixlpixel" og har offentliggjort sårbarhederne, blev Apple kontaktet allerede i februar, men reagerede aldrig på henvendelserne.

Apple har endnu ikke kommenteret sårbarhederne, udover at selskabet tager dem alvorligt og undersøger risikoen.

Tidligere på måneden langede flere sikkerhedsfirmaer kraftigt ud efter Apple, fordi de mente, at selskabet underspillede risikoen ved en række sikkerhedshuller.

Apples vage udmeldinger til brugerne kunne ifølge sikkerhedseksperterne være med til at forstærke risikoen, fordi flere brugere måske ikke ville tage advarslerne tilstrækkelig alvorligt. Det kunne få brugerne til at undlade at installere de kritiske opdateringer og efterlade mange flere Mac'er sårbare end nødvendigt.

Sårbarhederne findes i den måde, systemet håndterer hjælpefiler via en webbrowser, og systemet er ifølge Secunia sårbart både med Internet Explorer og Apples egen Safari-webbrowser.

Relevant link fra Computerworld Sikkerhed Online

Mac OS X Help URI-handler vilkårlig script-eksekvering




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere