Computerviews: Det virkede ekstremt ambitiøst, da den danske tele-iværksætter Morten Strunge i juli 2013 lancerede e-bogsselskabet Mofibo.
Dengang var det ambitionen, at tjenesten skulle være bøgernes svar på Spotify eller Netflix.
Det er nu tre år siden, og Mofibo er netop blevet solgt til den svenske konkurrent Storytel for 100 millioner kroner.
Det er anden gang på blot fem år, at Morten Strunge sælger et firma for et trecifret millionbeløb. For allerede i 2011 solgte han teleselskabet Onfone for 300 millioner kroner til TDC.
Læs også: Derfor kan tele-iværksættere tjene millioner på det samme trick igen og igen
At bygge to firmaer i den prisklasse på fem år er en succes, og det er beundringsværdigt. Punktum.
Streamingtjenester har underskud
Men salget af Mofibo fortæller os dog også en anden interessant historie, der ikke så meget handler om Morten Strunge, men mere om streamingtjenesterne generelt.
For i dag bliver streamingtjenester med flatrate-abonnementer set som det store dyr i åbenbaringen, og ofte bliver det i den offentlige debat fremført, at de danske medier burde lave en journalistikkens Spotify.
Men sagen er, at der i dag er ganske få profitable streamingtjenester.
Heller ikke Mofibo nåede at blive profitabel i løbet af virksomhedens tre år på markedet.
I de to seneste to regnskabsår har Mofibo, der har 40.000 betalende brugere i Danmark, leveret to dundrende underskud. Det seneste på 21,8 millioner og det forrige på 16,9 millioner kroner.
Den samme tendens ser vi internationalt, hvor Spotify på trods af 30 millioner betalende brugere stadigvæk har blodrøde på tal på bundlinjen.
Senest har Spotify leveret et underskud på intet mindre end 1,3 milliarder kroner.
Netflix er undtagelsen
Undtagelsen fra reglen er filmstreamingtjenesten Netflix, der især har formået at differentiere sig gennem en satsning på unikt indhold i form af egenproducerede tv-serier, som eksempelvis House of Cards og Making a Murderer.
Satsninger som disse har været en medvirkende årsag til, at tjenesten i dag er profitabel og har mere end 75 millioner betalende kunder på verdensplan. Netflix er i dag tilgængelig i 190 lande, hvor af de 130 af dem blev tilføjet så sent som i januar.
Netflix' overskud bliver i dag hentet på det amerikanske hjemmemarked, men det ventes, at de nye markeder vil levere overskud allerede i 2017.
Jagter høj volume
En stor del af forklaringen påstreamingtjenesternes underskud er, at de alle investerer kraftigt i vækst.
De jagter alle en meget høj volume og i sidste ende en markedsdominans, der en gang ude i fremtiden skal sikre dem profit.
Som Morten Strunge siger om Mofibos underskud:
"Det er derfor udelukkende udtryk for en kalkuleret beslutning, som giver rigtig god mening, hvis du befinder dig på et marked, hvor der er et stort uudnyttet potentiale og dermed gode vækstmuligheder. Det samme er tilfældet med Spotify, der vokser med mange millioner brugere hvert eneste år. Spotifys underskud vil kun være et problem, hvis selskabet stod stille," siger han.
Det er dog en lang og dyr proces. Noget som Mofibo har måtte sande.
Høj pris per bruger
Selvom Mofibo indtil nu har haft røde tal på bundlinjen, tyder det på, at det er et yderst lukrativt tilbud, som Morten Strunge og Mofibos investorer har modtaget.
For holder holder oplysningerne om en salgspris på 100 millioner stik, betyder det, at Storytel har betalt 2.500 kroner per danske kunde.
Til sammenligning betalte Facebook knap 280 kroner per bruger, da selskabet købte WhatsApp og i omegnen af 190 kroner per bruger, da Instagram blev opkøbt.
Her er den afgørende forskel dog, at Mofibos brugere er betalende kunder, der har indvilliget i at betale 99 kroner om måneden for at bruge tjenesten, hvilket alt andet lige gør brugerne væsentligt mere værdifulde.
Derfor giver det måske mere mening at sammeligne med Spotify, der i dag menes at være 56,6 milliarder kroner værd.
Det svarer til en pris på 1.866 kroner for hver af tjenestens 30 millioner betalende brugere. Her skal det i øvrigt tilføjes, at Spotify har yderligere 70 millioner brugere, som anvender den gratis og reklamefinansierede del af tjenesten.
Læs også: Dansk bogtjeneste: Sådan finder teknologien præcis den bog, du har lyst til at læse
Derfor giver salget god mening
Når Mofibo vælger at sælge nu, er det derfor formodentlig fordi, at Morten Strunge og de øvrige investorer i Mofibo får to væsentlige ønsker opfyldt.
For det første sikrer de, at tjenesten i hænderne på Storytel får noget af den volume, der er så afgørende for denne type streamingtjenester.
I pressemeddelelsen der blev udsendt i forbindelse med salget fremgår det da også, at Storytel efter opkøbet nu er Nordeuropas største bog-streamingtjeneste.
Vi må således antage, at man i Mofibos bestyrelseslokale er kommet frem til, at man ikke kunne føre tjenesterne meget længere på egen hånd. Ambitionen om på egen hånd at blive bøgernes svar på milliard-forretninger som Spotify er Netflix er med andre ord blevet opgivet.
Til gengæld sikrer salget, at Strunge og investorer får et andet centralt ønske opfyldt:
For med det forbehold, at vi ikke kender alle detaljerne om, hvordan handlen er skruet sammen, ser det ud til, at de får muligheden for at komme ud af et særdeles hårdt marked med skindet på næsten - og en hel del mere.
Læs også:
Nyt dansk teleselskab på vej: Stiftere fra Fullrate og Onfone søsætter spritnyt teleselskab
Telemillionær løfter sløret for ny streamingtjeneste