Artikel top billede

Udlagte internet-fælder afslører: Disse tre passwords forsøger hackere sig ofte med

Hackerne og deres robotter anvender især ét bogstav, når de forsøger at gætte password til logge ind i it-systemer, viser årelang data-indsamling via honeypots.

Hackernes yndlingspassword er bogstavet X.

Sådan lyder den måske lidt besynderlige konklusion på en årelang undersøgelse om sikkerhed i systemer, der anvender RDP (Remote Desktop Protocol), som er Microsoft protokol til fjernkontrol af computer-systemer, som du kan læse mere om her.

Undersøgelsen er foretaget af sikkerhedsselskabet Rapid7, der i årevis har udlagt såkaldte honeypots - som er digitale fælder - der ligner RPD-systemer, men har haft til formål at aflure hackernes forsøg på at trænge ind i systemerne.

RPD-protokollen er meget udbredt og anvendes i eksempelvis kasseapparater, pengeautomater og lignende enheder, der skal styres og håndteres fra distancen.

Hackere scanner ofte internettet for at lokalisere RDP-systemer, som de så forsøger at komme ind i.

Sikkerhedsselskabet har således logget mere end 221.000 login-forsøg på RDP-systemer.

Her er der dukket en overraskende fællesnævner op: Hackernes første login-forsøg sker ofte med anvendelse af det ene bogstav X som password.

Andre meget udbredte forsøg er med passwordene Zz og St@rt123.

Ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau er RDP-systemerne ofte udstyret med en begrænsning for antallet af login-forsøg.

Det betyder, at hackerne ifølge Rapid7 næppe skyder helt i blinde, når de forsøger at logge ind.

"Der er klart tale om automatiske angreb. De har sammenlignetog kultiveret en lille liste over password," siger Tod Beardsley fra Rapid7 til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau.

Sikkerhedsselskabet har via de udlagte honeypots indsamlet 4.000 passwords, hvoraf hver femte kun er blevet anvendt som gæt en enkelt gang.

Undersøgelsen viser også, at mange RDP-systemer enten slet ikke er udstyret med noget password eller alene anvender deafult-passwordet, som de blev leveret med, og altså derfor ligger relativt åbne for alle.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere