Windows-opdatering også til pirater

Når Microsoft senere på året udsender opdateringspakken Service Pack til styresystemet Windows XP, så får piraterne også lov til at opdatere deres ulovlige kopier af Windows. Det sker for at forhindre usikre udgaver af Windows i at sprede orm og virus.

Piraterne får ligesom de lovlydige Windows-brugere mulighed for at hente den fulde opdatering til Windows XP, når Microsoft senere på året frigiver Service Pack 2.

Da Microsoft udsendte den første store opdateringspakke, Service Pack 1, lukkede softwaregiganten for opdateringer til de brugere, som brugte ulovlige kopier af styresystemet.

- Vi har ikke gjort noget specifikt ved Service Pack 2 for at udelukke piratkopier. Det var et svært valg, men vi endte med at beslutte, at selv om en person har en piratkopi af Windows, så er det vigtigere at beskytte hans pc end at bekymre os om omsætningen, siger produktchef Barry Goffe fra Microsoft til Singapore-avisen Computer Times.

Som en konsekvens af, at Microsoft vil sætte mere fokus på Windows' image, når det gælder sikkerhed, så er selskabet begyndt at lade piraterne få del i kritiske opdateringer. Det skal mindske spredningen af de orme, som forsøger at udnytte kendte sårbarheder i Windows.

- Ubeskyttede brugere betyder større udbrud af orm og virus. Det belaster internet og i sidste ende de kunder, som har betalt for Windows, siger Barry Goffe til Computer Times.

Nul huller til pirater

Orme som Blaster og senest Sasser udnytter sårbarheder i Windows, som Microsoft har udsendt fejlrettelser til. Det er derfor kun Windows-systemer, som ikke har opdateringerne installeret, der kan blive ramt.

Det naturlige regnestykke er derfor, at Microsoft kan begrænse spredningen af disse orme ved at lade piraterne få del i opdateringerne.

- Det er Microsofts politik, at vi også stiller kritiske opdateringer til rådighed for piratkopier, siger Ole Kjeldsen, teknisk chef hos Microsoft Danmark.

Det kommer altså ligeledes til at gælde Service Pack 2 til Windows XP, som netop indeholder en række generelle forbedringer af sikkerheden i Windows.

Opdateringspakken inkluderer blandt andet antivirusprogram, en forbedret firewall og en ny tjeneste til at hente og installere opdateringer automatisk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere