ComputerViews: It-sikkerhed er i takt med den øgede digitalisering i både det offentlige og private Danmark blevet et helt centralt emne for både it-afdelingerne og for den øverste ledelse.
Antallet af potentielle trusler mod virksomhedens it-sikkerhed er formentlig højere end nogensinde - fra DDoS-angreb til diverse former for malware.
Samtidig er der selvfølgelig stadig it-driften, der helst ikke skal rammes af nedbrud, ligesom det kan være sin sag at holde styr på, hvilke medarbejdere, der har og skal have adgang til hvilke data og systemer. Læs mere om det her.
Når emner som malware på mobilen og ransomware også er føjet til listen med potentielle trusler, kan det næsten blive helt uoverskueligt, hvad man skal forholde sig til som it-afdeling og sikkerhedsansvarlig.
Er det reelle trusler?
Forleden kunne man i en række internationale medier læse om, at et sikkerhedsfirma advarede om risikoen for, at din trådløse mus og det trådløse tastatur kan udnyttes til angreb.
Her på Computerworld skrev vi i sidste uge om den risiko, der kan opstå, når medarbejdere tilgår offentlige WiFi-netværk. Læs om det her.
Det er trusler, javist, men er det alvorlige trusler, der sådan helt reelt udgør en risiko for virksomhedens it-sikkerhed?
Eller er det snarere teoretiske trusler, som nogle sikkerhedsfirmaer kan frembringe i et testlab?
Hvad bekymrer dig mest?
Vi har ikke svaret, og det har du måske heller ikke selv.
Men vi kunne godt tænke os at finde ud af, hvad de it-professionelle i Danmark anser som de største sikkerhedstrusler i år 2016?
Hvilke trusler skal prioriteres højst, når man lægger en strategi for sikkerhedsindsatsen?
Og har de der sikkerhedsleverandører ikke også nogle gange en tendens til at piske en stemning op og se "trusler" her, der og alle vegne?
Deltag i debat og afstemning
Dette er første artikel i en ny serie på Computerworld, hvor vi ser nærmere på, hvordan man prioriterer indsatsen og de konkrete tiltag på sikkerhedsområdet
Det vrimler med sikkerhedstrusler, men hvor er truslerne mest reelle, og hvor er den potentielle risiko størst?
Til at starte med har vi brug for din hjælp.
Herunder har vi listet 10 typer af sikkerhedstrusler i vilkårlig rækkefølge. Flere af dem overlapper hinanden, og man kan også sige, at det ene problem ofte kan føre til det andet - men det er ikke desto mindre forskellige typer af trusler, man vil skulle forholde sig til som it-afdeling.
Brug afstemningen til at markere, hvilken trussel der bekymrer dig mest. Uddyb gerne dit valg i debatten herunder.
Skriv også gerne, hvis der er trusler, vi har overset.
Læs også:
Seks vigtige principper: Her er den nye måde at arbejde med it-sikkerhed på
Nye regler: Derfor mister du adgangen til kritiske data og systemer