Artikel top billede

Microsoft springer ud som sikkerhedsselskab: Derfor kan ny løsning få stor betydning

ComputerViews: Microsoft springer med den nye tjeneste, Windows Defender Advanced Threat Protection, ud som et decideret sikkerhedsselskab. Det giver rigtig god mening - men skaber også en risiko for Microsoft.

ComputerViews: Windows Defender Advanced Threat Protection, der er målrettet Windows-erhvervsbrugerne, bygger på det Windows Defender, som alle almindelige brugere har gratis adgang til, når de installerer Windows.

Microsofts nye strategi er at bygge Windows Defender sammen med en cloud-tjeneste, så virksomhederne kan få adgang til 'Advanced Threat Protection' med Microsoft som leverandør af servicen.

Læs om Windows Defender ATP her.

Microsofts Windows-chef, Terry Myerson, har forklaret, at Windows Defender ATP er en tjeneste, der vil hjælpe virksomheder med at opsnappe, efterforske og reagere på avancerede angreb mod deres netværk.

Dermed står det også klart, at det ikke bare handler om at hindre angreb - som traditionel antivirus (og herunder Windows Defender) primært forsøger at gøre - men også om at acceptere præmissen, at der finder angreb sted konstant, og at det langt fra altid kan hindres, at de slipper igennem forsvarsværkerne.

Læs også: Microsofts nye Windows Defender ATP: Virksomhederne skal bruge ny sikkerhedstjeneste

Her kommer en løsning som Windows Defender ATP ind i billedet:

Nu handler det om at kunne opdage de angreb, der har fundet sted, opsnappe mistænkelig trafik og efterforske de kriminelles aktiviteter hurtigt og effektivt, så man kan få de fulde overblik og sætte en stopper for angrebet.

"Med en kombination af klientteknologi, der er bygget ind i Windows 10, og robust cloud-service, vil det hjælpe med at opfange trusler, der er sluppet forbi andre typer forsvar, udstyre virksomhederne med information til at efterforske angrebet på tværs af endpoints og tilbyde anbefalede modsvar," lyder salgstalen fra Microsoft.

Derfor giver det god mening

Hvis man dykker lidt ned i konceptet med Windows Defender ATP, står det klart, at Microsoft faktisk har fat i noget interessant - også for kunderne.

Grundlæggende er Microsoft i en ganske unik position kva Windows-platformens massive globale tilstedeværelse.

Microsoft har et globalt udsyn og har kunder blandt alle typer af virksomheder i alle industrier.

Læs også: 10 konkrete it-sikkerhedstrusler: Hvilken trussel bekymrer dig mest?

Det gør Microsoft i stand til at få et overblik over aktuelle angreb og angrebsmønstre/metoder. Det er big data og avancerede data-analyser med udgangspunkt i mange hundrede millioner Windows-enheder rundt omkring i verden, der som bekendt er populære mål for de it-kriminelle.

Windows Defender ATP er langt fra den eneste løsning, der vil og kan give virksomheder mere avanceret og intelligent beskyttelse end traditionel antivirus.

Men Microsoft har både musklerne og datagrundlaget til at kunne gøre det på en overbevisende måde.

Microsoft vil levere hele pakken

Træder man et skridt tilbage, er Windows Defender ATP samtidig et udtryk for en generel tendens - at Microsoft (og konkurrenterne) har en ambition om at skulle kunne levere "hele pakken" til kunderne.

Ser vi på sikkerhed til privatkunderne, bygger Windows Defender på en tankegang meget lig den, Apple har med Mac OS X og iOS.

Her står Apple for at beskytte brugerne, så de ikke skal investere i særskilt sikkerhedssoftware.

Det står i stærk kontrast til Windows i gamle dage (primært før XP og Vista), hvor man som bruger altid skulle ud og hente et antivirusprogram til sit Windows, hvis man ville beskyttes mod diverse former for ondsindet software.

Læs også: Microsofts nye Windows Defender ATP: Virksomhederne skal bruge ny sikkerhedstjeneste

Med Windows Defender (tidligere Security Essentials) har Microsoft i en del år efterhånden haft en helt anden strategi.

Selskabet leverer nu - som Apple - en grundlæggende beskyttelse, der er indbygget i styresystemet. Det er så at sige "hele pakken", man (i hvert fald på papiret) får fra Microsoft.

Men Microsoft går flere skridt videre med det nye Windows Defender ATP til erhvervskunderne. For med den nye løsning bliver Microsoft et decideret sikkerhedsselskab.

Vi kender ikke den præcise prissætning for Windows Defender ATP, der altså også inkluderer en cloud-service, men der er næppe tvivl om, at Microsoft øjner en forretningsmulighed.

Både fordi det er en måde at gøre Windows-platformen endnu mere erhvervsegnet på, men også fordi der i sagens natur er et enorm kundegrundlag til Windows Defender ATP.

Skaber også en risiko for Microsoft

Man kan dog også argumentere for, at Microsoft bevæger sig ind på en noget risikabel vej med Windows Defender ATP.

Historisk har Microsoft ladet sikkerhedsselskaberne stå for at sikre Windows-brugerne.

Da Microsoft lancerede sin første gratis antivirus-løsning, var langt fra alle i sikkerhedsbranchen begejstrede.

Der kom dog aldrig andet ud af det end et par utilfredse miner, fordi Microsoft først og fremmest leverede en basal beskyttelse, som det alligevel bliver sværere og sværere at tjene penge på for sikkerhedsleverandørerne.

Når Security Essentials og Windows Defender nogle gange har fået mindre heldige placeringer i diverse antivirus-test, har skaden været begrænset for Microsoft - for det er trods alt en gratis løsning.

Windows Defender Advanced Threat Protection bliver en anden historie. Nu springer Microsoft ud som et decideret sikkerhedsselskab.

Det skaber høje forventninger, og det forpligter.

Hvis Windows Defender ATP viser sig ikke at være en god nok løsning, vil konseksvenserne for Microsoft også blive tilsvarende alvorlige.

Indtil videre er idéen med en mere avancerede sikkerhedsløsning fra Microsofts side dog både interessant og lovende netop på grund af Microsofts helt særlige position i it-industrien.

Læs også:

Microsofts nye Windows Defender: Virksomhederne skal bruge ny sikkerhedstjeneste

10 konkrete it-sikkerhedstrusler: Hvilken trussel bekymrer dig mest?

Masser af antivirus-software fyldt med sårbarheder: Kan være åben smutvej for hackere

Stortest af 23 programmer: Her er den mest sikre antivirus-løsning

Brugernes valg: Her er verdens mest anvendte antivirusprogrammer til pc og telefon




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere