ComputerViews: Når den globale teleindustri i denne er samlet i Barcelona til Mobile World Congress, er det vanen tro de nye mobile gadgets, der stjæler det meste af opmærksomheden.
I de endeløse messehaller blinker og bipper de nyeste produkter om kap, og industriens spillere viser stolt de nyeste kreationer frem for titusindvis af besøgende.
Men Mobile World Congress er også stedet, hvor industrien diskuterer de store udfordringer - og søger svar på, hvordan man kan sikre virksomhedernes økonomi i de kommende år.
Læs også: Dansk teleindustri i krise: Førende teleselskaber har nedskrevet for milliarder
Når vi taler teleindustrien, taler vi big business og kapitalisme i noget nær den mest rå form, der findes.
For televirksomheder lever af at sælge, og jo mere der kan sælges, jo bedre. Nye smartphones, nye apps, nye abonnementer - sælg, sælg, sælg.
Det betyder også, at det først og fremmest er markedskræfterne, der styrer slagets gang i industrien.
Teleindustriens primære udfordringen anno 2016 er som følger: Udviklingen mod lavere priser er svær at undvige og kan være ganske brutal for de mest udsatte.
Telemarkedet boomer, men det betyder ikke nødvendigvis, at den enkelte virksomhed får lettere ved at tjene penge.
Langt fra.
Teleselskabernes røde regnskaber
Mest markant ses denne udfordring hos operatørerne. Her kæmper de fleste selskaber med såkaldt faldende ARPU - average revenue per user.
Konkret betyder det, at det bliver sværere og sværere at hive nok penge op ad kundernes lommer, fordi der hele tiden er en konkurrent, der tilbyder et tilsvarende produkt til en lidt lavere pris.
Forbrugerne er blevet tele-shoppere og har ikke længere de store kvaler ved at skifte leverandør, hvis der er penge at spare på det.
Resultatet er, at selskaberne kæmper en benhård kamp om, hvem der kan levere de billigste abonnementer, og hvem der kan inkludere mest tale og data.
Dette kapløb finder ikke sted uden grund.
I den seneste telestatistik fra Energistyrelsens kan man læse, at der alene i første halvår 2015 blev indberettet 521.000 porteringer af teleselskaberne.
Ved en portering medtager en abonnent sit telefonnummer i forbindelse med skift af teleselskab.
Antallet af porteringer er steget med 9,1 procent i forhold til første halvår 2014, og det nye antal svarer til, at 7,5 ud af 100 mobilnumre i første halvår 2015 skiftede selskab.
Læs også: TDC, Telenor, Telia og 3: Sådan klarer selskaberne sig i kampen om mobilkunderne
Den hårde krig om kunderne kan også aflæses i flere af teleselskabernes regnskaber.
Som Computerworld skrev i starten af februar, har de tre største danske teleselskaber - TDC, Telia og Telenor - tilsammen nedskrevet deres værdi med 7,7 milliarder kroner over de seneste par måneder.
TDC endte samtidig 2015 med et underskud på knap 2,4 milliarder kroner, Telenor endte med et tab på omkring 1,9 milliarder danske kroner, og heller ikke Telia levede op til de økonomiske mål. Læs mere om det her.
Det er med andre ord nogle danske teleselskaber, der har svært ved at tjene nok penge på kunderne.
Umiddelbart er der ikke udsigt til, at de får lettere ved det i de kommende år, hvor de skal forsøge at hive de enorme investeringer i LTE/4G (og snart 5G)-netværk hjem igen.
Hardwareselskabernes store udfordring
Operatørerne er ikke ene om at kæmpe denne økonomiske kamp.
Også producenterne af smartphones og tablets er udsat for en så intens konkurrence, at flere af dem har ekstremt svært ved at få de økonomiske resultater til at flaske sig.
Apple er en klar undtagelse her - og Apple er i øvrigt heller aldrig at finde på Mobile World Congress.
Det er til gengæld verdens største mobil- og smartphone-producent, sydkoreanske Samsung.
Netop Samsung har i længere tid haft svært ved at tjene nok penge til trods for de flotte og meget roste Galaxy-produkter.
Også en producent som Sony kæmper med røde tal i mobildivisionen, og HTC's dramatiske nedtur er en historie helt for sig.
En del af forklaringen er, at der ikke ikke er nok salg i de dyreste premium-smartphones, producenterne spytter ud på markedet.
Samtidig er spillere som Huawei, ZTE, Lenovo og Xiaomi med til at presse priserne på low-end-telefoner, og disse selskaber nupper mange af de nye kunder i lande som Kina og Indien.
Læs også: Disse fem begivenheder vil ændre den danske telebranche i 2016
Hardwareproducenterne får generelt en hjælpende hånd til at opretholde indtjeningen, når forbrugerne ganske hyppigt skifter telefon og tablet, men samtidig er der udsigt til, at flere og flere markeder vil blive mættede, så tidligere tiders høje salgstal bliver sværere at opretholde.
Hvis man kobler det med udviklingen, hvor vi hele tiden får mere teknologi for færre penge, er der udsigt til nogle svære vilkår for producenterne i de kommende år, imens de forsøger at knække koden til, hvordan man skaber en ny produktkategori, der kan storsælge.
Hverken smartwatches, computer-briller eller virtual reality-produkter har endnu vist sig at være den nødvendige medicin - men måske det kommer?
Apps og indhold - svært at tjene gode penge
Teleindustrien består også af en masse producenter og leverandører af apps og andre softwarebaserede løsninger og tjenester.
Denne gruppe er også massivt til stede til Mobile World Congress i Barcelona.
Mens det er noget sværere at give en klar karakteristik af disse virksomheders økonomi, så er der ingen tvivl om, at der er langt flere app-firmaer, der har svært ved at tjene gode penge, end der er firmaer, der rent faktisk kører med fornuftige overskud.
Vi kender naturligvis alle de globale megahit fra app-verdenen, men de færreste af os hører nogensinde om den store gruppe, der aldrig nogensinde når igennem nåleøjet i app-butikkerne hos Apple og Google.
Læs også: Dansk teleindustri i krise: Førende teleselskaber har nedskrevet for milliarder
En ting er, at man skal have rigtig mange mennesker til at downloade sin app - noget andet er, at det er ekstremt svært rent faktisk at få brugerne til at betale nok for appen og det indhold, den leverer.
Konkurrencen i denne del af teleindustrien er så intens, at det bestemt ikke bliver lettere.
Hvad bliver det næste megahit - og kan man tjene på det?
Teleindustrien med både operatører, hardwareproducenter og app/content-leverandører har i årevis nydt godt af den mobile bølge, der mere end noget andet har præget industrien.
Men ingen af virksomhederne er ene om at have lugtet guld, og netop guldfeberen har betydet, at der bliver flere og flere, der skal have del i de penge, der nu engang er i markedet.
Markedet boomede, da smartphonen fik sit gennembrud, og tablet-pc'erne var med til at forlænge glædesrusen sammen med de hurtige LTE/4G-mobilnetværk og det rødglædende app-marked.
Men guldfeberen er ved at være forbi, og nu er det store spørgsmål for de mange tusinde virksomheder og forretningsfolk til Mobile World Congress i Barcelona, hvordan de bedst tackler det hæsblæsende pris-ræs.
Og hvordan de får taget hul på et nyt (og helst lukrativt) kapitel i teleindustriens historie.
Mange taler om Internet of Things, wearables og 5G som nogle de nye spændende tendenser på markedet.
Men spørgsmålet er, om det er nok - og hvem det præcis er, der kommer til at spinde guld på netop disse nye forretningsområder?
Læs også: Dansk teleindustri i krise: Førende teleselskaber har nedskrevet for milliarder
TDC, Telenor, Telia og 3: Sådan klarer selskaberne sig i kampen om mobilkunderne
Disse fem begivenheder vil ændre den danske telebranche i 2016
Her er de vigtige nøgletal for den danske telebranche: Sådan går det telebranchen