Artikel top billede

Fona går i betalingsstandsning: Skal finde ny kapital for at undgå konkurs

Den voldsomme konkurrence på markedet for forbrugerelektronik har sendt butikskæden Fona til tælling. Selskabet går i betalingsstandsning, mens man forsøger at rekonstruere selskabet.

Elektronikkæden Fona er på jagt efter ny kapital og nye samarbejdspartnere, der skal redde butikskæden fra en egentlig konkurs.

Ifølge en meddelelse på Fonas hjemmeside forsøger selskabets ledelse at få gennemført en rekonstruktion ved Sø- og Handelsretten.

"Baggrunden er det seneste års særdeles intense konkurrence, hvor vi desværre er blevet presset på indtjeningen i en sådan grad, at vi har behov for en time-out," hedder det i en meddelelse fra selskabet, som du kan læse i sin helhed her.

Her peges der desuden på, at en rekonstruktion af virksomheden 'desværre er uundgåelig.'

"Sammen med vores rådgivere er vi således nået frem til, at løsningen for Fona kan være en ny, stærk partner eller ejer, der kan tilføre virksomheden kapital og dermed sikre, at den kan føres videre i et stærkt setup," hedder det.

Fona har i flere år døjet med underskud, som har udløst sparerunder med butikslukninger og kollektiv lønnedgang for de ansatte.

De to seneste regnskaber har vist et underskud på tilsammen 60 millioner kroner.

Voldsom konkurrence

Konkurrencen på markedet for forbrugerelektronik er de seneste år spidset voldsomt til.

Store kæder som Elgiganten og senest det Expert-ejede Power har bygget stribevis af megavarehuse, hvor priserne er blevet banket i bund.

Samtidig er en stribe onlinebutikker gået med i den skrappe priskonkurrence.

Det er gået hårdt ud over Fona, som har holdt fast ved sit traditionelle koncept med i alt 56 mindre butikker fortrinsvis på strøgadresser og i mindre indkøbscentre.

Fona beroliger sine kunder med, at samtlige butikker fortsat holder åbent, og forudbetalte varer og reparationer, vil blive udført og leveret, ligesom kunderne fortsat kan bruge gavekort og tilgodebeviser.

Også Fonas online-butik kører som normalt.

Læs også:

Nu begynder Experts slagsmål med Elgiganten: Nye kæmpevarehuse åbner i Danmark

Trods fyringer og lønnedgang: Nyt millionhul i Fonas regnskab




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren