Artikel top billede

Dansk erhvervsliv om nyt logningsforslag: Alt for dyrt og alt for ineffektivt

Udgifterne ved at genindføre sessionslogningen står slet ikke mål med effekten, mener magtfulde organisationer.

Det bliver ekstremt dyrt og ekstremt ineffektivt, hvis regeringen får gennemført sine planer om at genindføre den omstridte sessionslogning, der ellers blev afskaffet i 2014.

Det er meldingen fra de danske erhvervsorganisationer, Dansk Industri og Dansk Erhverv.

Bliver logningen genindført, betyder det, at teleselskaberne skal logge al trafik på internettet. 

Det kan du læse mere om her: Overvågning via dit teleselskab: Sessionslogningen er på vej tilbage

Det skyldes, at myndighederne ønsker et supplement til den traditionelle overvågning af telefonsamtaler og sms-samtaler, der i dag er ved at blive afløst af nye kommunikationsformer. 

Eksempelvis har antallet af afsendte sms-beskeder været støt faldende gennem de seneste år, hvor sms-beskeder i stedet er blevet afløst af iMessages og diverse chat-apps som Facebook Messenger, WhatsApp og Snapchat.

Det kan du læse mere om her: Sms'en i frit fald: Danskerne gider den ikke mere.

Regning på tre-cifret millionbeløb

Både Dansk Industri og Dansk Erhverv anslår, at udgifterne til den nye logning vil løbe op i flere hundrede millioner kroner.

"Erfaringen med sessionslogning er, at politiet ikke kan bruge de indsamlede data til ret meget. Det er et grundprincip inden for alle typer regulering, at der skal være en sammenhæng mellem de tiltag du laver, og det du forventer at opnå. Hvis der ikke er sådan en sammenhæng, så bør vi bruge andre redskaber" siger Adam Lebech, der er branchedirektør for DI Digital.

Men denne type indgreb vil typisk blive anvendt i sager, hvor det drejer sig om ganske alvorlig kriminalitet. Er det i den her slags sager ikke bedre at have et redskab med en lille effekt fremfor slet intet redskab?

"Det er vores holdning, at der bør være en stor og målbar effekt, før man foretager et så omfattende indgreb, og vi mangler dokumentation for, at der i det hele taget findes en sådan effekt. Jeg kan drage en parallel og sige, at vi heller ikke har valgt valgt at nedsætte fartgrænsen til 30 km/t på motorvejen, selvom det formentligt også kan øge trafiksikkerheden," siger han.

Politiet bør styrke teknisk stab i stedet for

Dansk Industri forslår derfor, at myndighederne kigger på andre muligheder for at styrke politiets efterforskning.

Ifølge Adam Lebech kunne det eksempelvis gøres ved at styrke den tekniske stab hos politiet.

Dansk Erhverv: Logning rammer skævt

Samme argumenter lyder der fra interesseorganisation Dansk Erhverv.

Her påpeger Janus Sandgaard, chef for it- og digitalisering hos Dansk Erhverv, at ressourcerne i høj grad vil blive brugt på at logge helt almindelige danskeres internettrafik.

"Kernen i forslaget er systematisk registrering af alle borgere og virksomheders færden på nettet. Ikke stikprøver, ikke overvågning af mistænkte, men en systematisk registrering af al dansk internetaktivitet. Problemet er, at alle kriminelle med bare en lille smule teknisk indsigt vil være i stand skjule deres færden på nettet. Derfor mener jeg, at den efterforskningsmæssige værdi er ret uklart," siger han.

Men når vi ved, at danskerne i stigende grad flytter deres kommunikation væk fra de traditionelle kanaler og over på internetbaseret kommunikation er det så ikke bedre med en løsning, der måske er halvdårlig end slet ingen løsning? 

"Det er let at forstå politiets frustrationer. Vi kommunikerer helt anderledes i dag end i tv-serien 'The Wire' fra 2002, hvor mønttelefoner og personsøgere gav politiet gevinst. Jeg frygter, vi står med et et initiativ, der er "hel-skidt" og ikke bare "halvdårlig." For som jeg ser det, er der en helt masse almindelige mennesker, der bliver masseovervåget samtidig med, at 'the bad guys' slipper." 

Men vil det så også sige, at I vil se positivt på forslaget, hvis det kan påvises, at det har en stor positiv effekt for efterforskningen?

"Vi lytter selvfølgelig til myndighedernes argumenter for, hvordan der bedst kan dæmmes op for terror. Og vi skal huske at det er sådan pakken bliver solgt. Det handler jo ikke om at fange ham der sælger en stjålet cykel på Den Blå Avis."

Men i sidste ende, så handler jeres modstand vel bare om, at det her er enormt dyrt for jeres medlemmer?

"Det er jo ikke bare dyrt for vores medlemmer. Det bliver dyrt for alle internetbrugere. Men det er ingen hemmelighed, at økonomien er en væsentlig faktor. Vi står med en regering, der siger, at den ønsker et byrdestop for erhvervslivet, og bagefter udskriver en regning på et par hundrede millioner kroner til en meget konkurrencepræget branche," siger han.

Læs også:
Overvågning via dit teleselskab: Sessionslogningen er på vej tilbage

Ekspert om sessionslogning: Forskellen på Google og Søren Pind er, at du kan beskytte dig mod Google

Vil du logges og bekæmpe kriminalitet - eller vejer privatlivets fred højest?




IT-JOB

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Har du lyst til at arbejde med backup i en stor koncern?

Netcompany A/S

Software Developer

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Kinaxis Sr. Solution Consultant
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere