Vi kender dem godt - de digitalt indfødte.
Nutidens unge, som er født ind i en digital verden, hvor Facebook og iPhones er en del af hverdagen. De smukke unge mennesker, som lever lige så meget i den digitale verden som i den fysiske.
Myten om de digitale indfødte tilskriver dem mange evner. De er født med en forståelse af it og teknologi, og evolutionen har givet dem medfødte evner med ethvert digitalt værktøj.
Der er ingen tvivl om, at dagens børn og unge bruger megen tid på deres digitale devices, men da jeg i en 4. klasse måtte vise flere elever, hvordan de laver et snabal-a, fik jeg lyst til at undersøge, om myten om de digitale indfødtes evner egentlig holder vand.
Løgn nr. 1: De digitalt indfødte mestrer computerne
Når man ser en femårig navigere sig frem til sine yndlingsfilm på iPad'en, får man hurtigt indtrykket af, at barnet er et digitalt naturtalent.
Virkeligheden er, at børn i dag gør præcis det samme, som børn altid har gjort. De prøver sig frem, og ser hvad der sker, og de bliver ved med at prøve, til det lykkes.
Børn og unge er ikke bange for at prøve noget på iPad'en, og prøver man ofte nok, lærer man, hvor man skal trykke, for at der sker det rigtige.
Problemet er, at man på den måde lærer, hvad der sker, men ikke hvorfor det sker.
Forståelsen af sammenhængene bagved er noget, man skal have forklaret. Og hvis alle regner med, at de digitalt indfødte kan det hele på forhånd, er der ingen, der lærer dem det.
Løgn nr. 2: De digitalt indfødte bevæger sig ubesværet mellem den digitale og den virkelige verden
De unges forbrug af digitale tjenester kan se voldsomt ud, men vi bliver beroliget af, at de bevæger sig problemfrit mellem den digitale verden og den fysiske verden.
Sandheden er desværre, at de unge har rigtig svært ved at klare samspillet mellem de to verdener.
Når de er online, mærker de, at de ikke er til stede i den virkelige verden, og at verden ikke bliver oplevet, men blot iagttaget gennem Facebook-opdateringer og Instagram-billeder.
Når de endelig logger af de sociale medier, bliver de rastløse - bange for, at der lige nu sker noget i den digitale verden, som de går glip af.
Det giver dem stress og dårlig samvittighed over altid at være fraværende i den ene eller den anden verden.
Løgn nr. 3: De digitalt indfødte kan udnytte den digitale verdens muligheder
Vores forhåbninger til de digitale indfødte er store. De skal bruge deres digitale kompetencer til at indtage verden.
Det er vel ikke urimeligt at forvente et nyt Facebook eller Twitter, eller måske bare en AirBnB, skabt af en af de mange digitale indfødte i vores folkeskole.
Problemet er, at de unge ikke lærer at skabe noget i den digitale verden.
På den forrige generations hjemmecomputere og pc'er kunne man lave nye programmer direkte på computeren.
I dag bliver programmerne afviklet på Ipads og telefoner, men de bliver stadig skabt på pc'er - et apparat som færre og færre unge kan se et behov for at have.
En enkelt sandhed: De digitale indfødte er netværkere
Dagens unge har deres netværk ved hånden hele tiden.
De kan omgående komme i kontakt med deres venner og trække på deres erfaringer og oplevelser.
Det er slut med at læse madanmeldelser, for det er lettere og giver bedre resultater at spørge ens venner, hvor der er en god restaurant, og skal man i biografen lytter man mere til, hvilke film vennerne foreslår, end hvad der bliver rost i Go' Morgen Danmark.
Det er ikke underligt, at børn og unge har et stort netværk, for de er i en alder, hvor de bygger nye relationer hele tiden.
Det vigtige er, at de ikke er bange for at bruge deres netværk. De tænker ikke over, om det er okay at stille et spørgsmål til deres venner. Det tager det for givet, at netværket vil hjælpe dem, præcis som de selv vil hjælp andre i netværket.
Denne erfaring med at trække på viden fra forskellige kilder og selv vurdere troværdighed og relevans er måske den største og vigtigste egenskab hos den generation, der kaldes for de digitale indfødte.
En populær myte
Selv om der altså ikke er meget, der tyder på, at de digitalt indfødte skulle være naturtalenter inden for it og teknologi, lever myten om de digitale indfødte videre.
Når sådan en myte kan blive ved at eksistere, skyldes det, at nogen gerne vil holde den i live, men hvem kan have den interesse?
Mange forældre er ikke digitalt indfødte. De føler sig nærmere som en oprindelig befolkning, der er ved at blive fortrængt til afgrænsede reservater af de fremstormende digitale nybyggere.
Forældre har ansvar nok, og det er et behageligt selvbedrag, at børnene ved så meget om it, at vi ikke behøver bekymre os om det.
Desværre er myten ikke sand, og dagens unge har lige så meget brug for at lære om it, teknologi og god digital opførsel som alle andre.
Det er en del af at blive en god borger i det 21. århundrede, og hverken forældre eller folkeskole kan tillade sig at tro, at den opgave løser sig selv.